18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Oddset-ligaen

2 ud af 4 i sidste runde, hvor Cobras og Herning indfriede forventningerne, mens Odense skulle bruge overtid for at få en sejr, og så har AaB fået sig en ny værste fjende - deres egen hjemmebane.

Rundens tips - odds taget fra nordicbet

Nordsjælland-Fr.Havn 1 - 1,70
Nordsjælland-Fr.Havn (0-1,5) 1 - 2,20

Cobras spiller en meget spændende og intens kamp mod Rødovre i tirsdags. Takket være især storspil af Forsberg i målet vandt Slangerne fra Nordsjælland deres 3 kamp i træk mod hold fra Sjælland. Forsberg har virkelig vist sig at være en gevinst for holdet, hvor defensiven bestemt ikke er værd at prale af. Men de kan tillade sig lidt mere med en klassekeeper bag sig. Rygterne siger, at Cobras skulle have L. Degn med til fredagens opgør. Og jeg tror at dette giver det ekstra boost til virkelig at spille god fremadrettet hockey. Cobras vil score en 4-5 mål i morgen tror jeg, og Fr.havn&#39s manglende selvtillid og målnæse gør at de højest vil få 2 scoringer mod muren med det i hockeykredse så berømte navn Forsberg.
Fr. Havn fik endnu engang udstillet deres manglende kvaliteter - eller måske nærmere tro på samme - i tirsdags da Herning vandt sikkert med 5-1. Ingen tvivl om at holdet har gode spillere, som normalt vil levere mere end de gør i øjeblikket. De har bare ingen selvtillid. Der skal normalt en succesoplevelse til for at få sådan en, men den kommer ikke fredag mod et Cobras-hold fuld af gejst og selvtillid.

Mit tip: 5-2

Sønderjyske-Herning X 5,25

Indrømmet, dette er i den grad et longshot. Men jeg mener ikke at Herning er så store favoritter som oddset viser. SønderjyskE har allerede vundet to gange mod Herning i år, og var i tirsdags rigtig godt med mod Odense. Jeg kunne godt forestille mig at en fredagskamp i den lille intime hal i Vojens kunne skabe en stemning som gør SønderjyskE den tand bedre at de måske endda vinder kampen. Tilbagekomsten af Vesterlund gik meget bedre end forventet. Så der er absolut optimisme at spore i det sønderjyske.
Herning havde en normal dag på kontoret, da de uden problemer vandt i Fr.Havn. De har nu spillet to kampe i træk hvor meget blev afgjort meget tidligt. Men nu venter helvede i syd nede i "blikskuret", som Vojens skøjtehal kaldes.
En mindre bane at spille på, og et meget larmende publikum, samt et hold der begynder at tro lidt på det igen.

Herning har det bedste hold af disse to, men spørgsmålet er om de viser det i morgen. Jeg tror de får det svært.

Mit tip: 3-3

Rødovre-Herlev 2 - 2,40

Igen en meget åben affære.. Rødovre kommer fra nordsjælland med et 2-4 nederlag, men viste flot flot angrebsspil. Meget kommer i denne kamp an på hvem der scorer først. Rødovre vil sandsynligvis vise hvem der bestemmer på egen is, og så vil Herlev vente på kontraangreb.. Netop dette er holdets varemærke. Derfor kommer meget også an på hvem der får scoret først og hvem der kan holde sig ude af straffeboksen. For man kan være nok så gode defensivt, men det hjælper bare ikke, hvis man konstant er en mand i undertal.
Herlev kommer med masser af selvtillid fra Aalborg, hvor man forholdsvis let vandt 5-2. Efter et par sløje kampe ser det ud til at holdet er kommet igang, og hvis kampen i aften skal vindes må man også vende sig mod Michael Madsen i målet, som skal stå op til sit bedste hvis Rødovres meget potente angreb skal holdes nede. Heldigvis har han et stærkt forsvar foran sig til at hjælpe, så opgaven er ikke umulig.

Normalt slår et godt forsvar (og ikke mindst en god målmand) et godt angreb, og jeg tror at Madsen og co. vinder denne kamp.

Mit tip: 2-3

Odense-Esbjerg 1 - 1,60
Odense-Esbjerg over 5,5 1,80

Begge hold kommer med masser af selvtillid, Odense endda også med en god portion moral, da man hentede 2-0 i Vojens og vendte det til en 2-3 sejr i straffeslag. Holdet har nu ikke tabt siden tv-kampen hjemme mod Herning. Og mon ikke folk på lægterne stadig kan huske den kamp og forventer en sejr idag.
Holdet er meget svært at have med at gøre på hjemmeisen - især om fredagen - og den væsentligste årsag til nederlaget sidste hjemmekamp mod Herning hedder da også Podesva(hernings målmand). Holdet skal igen se bort fra 3 backspillere, men kan til gengæld igen regne med en god indsats fra deres unge boblere samt deres målmand Herlofsky, som må betegnes som ligaens bedste - omend mest værdifulde.
Esbjerg kommer til dagens kamp med en frisk sejr og to smalle nederlag mod udenlandske modstandere. Der er næppe tvivl om at holdet er blevet spillet meget bedre sammen efter at de 2 nye spillere er kommet til. Det er derfor en meget ukendt faktor at Odense er oppe imod.

grunden til at jeg vælger Odense er 1. Den uhyggelige fredags-hjemmebane og 2. Denm moral som skriko har fået banket ind i holdet.

Det bedste spil til denne kamp må være over 5,5 mål. Esbjegs keeper hører bestemt ikke til blandt ligaens bedste, og da Odense normalt starter som lyn og torden hjemme er han garanteret passeret 2 gange efter 1. periode. I den anden ende har jeg stadig ikke glemt det uhyggeligt gode powerplay som Esbjerg havde i sidste sæson. Dette tror jeg er ved at vende tilbage efter tilførelsen af de to nye spillere, som giver angriberne bedre tid til at tænke offensivt. Desuden er Odenses backlinje i øjeblikket alvorligt handicappet, så der er i mine øjne udsigt til et målrigt opgør.

Mit tip: 5-4

Tilføj kommentar