18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

OB-AGF (30/09)

Tommy Shearer har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Igen anbefaler jeg et over-spil på OB, som har spillet de seneste 6 ud af 6 kampe over 2,5 mål.

OB har ikke spillet stabilt i længere tid og de seneste målrige kampe taler sit tydelige sprog. Jeg synes, at de mangler mere kvalitet i deres midterforsvar og nu mangler den rutinerede Anders Møller Christensen, hvor Kasper Larsen og Daniel Høegh, 19 og 21 år, skal danne midterforsvar. OB plejer som regel at kreere mange chancer på hjemmebane, og med Emil Larsen, Silberbauer og Rasmus Falk på midten, så bør de kunne give Skoubo/Marcus Pedersen gode arbejdsbetingelser.

Det er længe siden, at jeg har set AGF spille så godt fodbold og deres offensive spillere udstråler enorm selvtillid, hvilket hele tiden bliver forøget grundet scoringer. Devdarani, Johannsson og Skhirtladze er de unge kometer, som kommer til at drille det urutinerede OB-midterforsvar samt de tunge midtbanespillere som "HHA" og Vadosz.

AGF har spillet 7 ud af de seneste 8 kampe over 2,5 mål i Superligaen.

Over-spillet er værd at foretrække, da holdene er bedst i det offensive, samt fordi begge hold nok vil gå efter de 3 point, hvorfor jeg forventer en rigtig god og tempofyldt kamp med mange chancer.

Det skal dog med at begge hold kommer til at have midtugekamp (pokal) i benene.
Denne tråd er relateret til OB - AGF

Tilføj kommentar