18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Novak Djokovic-Andy Murray (27/01)

For anden Grand Slam-turnering i træk og for anden gang i Australian Open står Novak Djokovic og Andy Murray overfor hinanden når årets første Grand Slam søndag skal have fundet sin vinder på herresiden.

Djokovic hentede en sejr i tre sæt over Murray da de to mødtes i finalen Down Under i 2011 - deres første Grand Slam-finale mod hinanden - og den serbiske verdensetter og dobbelt forsvarende mester (slog Nadal sidste år, vandt turneringen i 2008 - hans første Grand Slam-triumf) står som relativ klar favorit i opgøret.

Murray vandt i september i fem sæt da de to mødtes i US Open-finalen, men Djokovic har en markant fordel over Murray til søndagens finale: Hvile.

Djokovic måtte gennem et moster af en femsætskamp mod Stanislas Wawrinka i fjerde runde (12-10 i femte sæt), men kom flot tilbage og vandt i fire sæt over Berdych i kvarten inden spanske Ferrer blev blæst af banen i tre sæt i semifinalen (6-2, 6-2, 6-1). Den kamp spillede Djokovic dagen inden Murray måtte gennem fem sæt for at slå Roger Federer i semifinalen, så Murray har dels en hårdere kamp i benene, dels én dag mindre til at restituere.

Det britiske håb kan dog glæde sig over at finalepladsen blev sikret via den første Grand Slam-sejr nogensinde over Federer - trods 10-9 i indbyrdes inden mødet i semifinalen var det aldrig tidligere lykkedes for Murray at vinde over den schweiziske maestro i en Grand Slam. Sejren bør dermed give noget ekstra selvtillid inden mødet med Djokovic, som han altså som nævnt slog sidst de mødtes i Grand Slam-sammenhæng - ligeledes på Hard Court i New York.

Verdensetteren har dog taget to sejre mod Murray siden US Open - begge kampe måtte dog gennem tre sæt før en 2-1-sejr blev sikret (hhv. 6-3 og 7-5 i afgørende); den seneste sejr blev hentet i Round Robin ved ATP World Tour Finals i London.

Murray leverede en fornem kamp mod Federer, om end han med nogle færre udfald burde have fået kampen afgjort i fire sæt - Djokovic var omvendt decideret skræmmende i sin udradering af Ferrer, så sandsynligheden taler bestemt for at Djokovic for tredje år i træk henter sejren i Australian Open.

Men er der værdi? Det meste af markedet ligger omkring 1,50 på serbisk sejr (1,53 hos Ladbrokes og Sportingbet), mens Bet365 holder 2,75 på Murray-sejr.

Over/under-linjen er lagt ved 40,5-41,5 partier.

Hvad siger I?

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til Novak Djokovic - Andy Murray

2 Kommentar

Tilføj kommentar