18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Novak Djokovic-Andy Murray (27/01)

Kjartan Nygaard har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Australian Open, semifinale, hardcourt

Revanche-tid efter sidste års finale, hvor Djokovic besejrede Murray 3-0? Tja grundlæggende mener jeg, at Djokovic er overvurderet her, og hvis jeg var lidt mere modig, kunne man snildt anbefale en mere aggressiv spilform, men tyer til konservatisme og vælger ”over 3,5 sæt” som variant - har svært ved at se Djokovic vinde 3-0 her, og Murray 3-0 kræver vist en mindre sensation.

Djokovic har vadet igennem turneringen og kun tabt et enkelt sæt, men han lod til at have fysiske problemer i sit seneste opgør mod Ferrer i specielt andet sæt, hvor han tilsyneladende havde problemer med sit baglår. Serberen har efterfølgende nedtonet problemet, men hvorfor skulle han vise svaghedstegn til sin modstander på den måde uden, at der var et problem? Indrømmet – han kan være en drama-dronning af rang, men hvis der bare er det mindste problem, skal han stå meget tidligt op, hvis han skal slå en Andy Murray i tip/top stand 3-0 i en kamp bedst af fem Sæt.

Murray har spillet suverænt ved dette års AO og efter han tabte første sæt til Ryan Harrison i 1.runde har han smadret al modstand og vundet 15 sæt i streg – ikke i et eneste sæt, har han for alvor været presset, og han virker både spillemæssigt og fysisk i topform.

Det bemærkes også, at slam-løse Murray kunne være lidt mere motiveret til at yde en stærk præstation mod sin succesfulde modstander, som nuppede tre ud af fire Grand Slam-titler sidste år.
Denne tråd er relateret til Novak Djokovic - Andy Murray

2 Kommentar

Tilføj kommentar