18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Notts Co.-Rotherham (18/12)

Anders Jørgensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Der er lagt i kakkelovnen til et pokalbrag imellem to gamle rivaler fra de lavere rækker i engelsk fodbold. Begge hold har været oppe i The Championship, men nu lægger man i tredje- og fjerdebedste række dog gearet til at rykke op.

Første møde endte med 1-1 i Rotherham og nu er det så tiden til returkampen i Nottingham. Det er økonomisk en enormt vigtig kamp, der kan kaste lune pund af sig, et millionmøde med et større hold og ikke mindst en mulighed for spillerne for at vise sig frem.

Første møde var ret defensivt og taktisk anlagt. Der er simpelthen så meget på spil, så ingen af holdene turde at lukke helt op. Det tror jeg kan blive billedet igen i denne match. Notts County leder efter målene for tiden. Angriberne er ikke helt skarpe nok – otte ud af de sidste ti kampe er endt under 2,5 mål. Angriberne Chris Iwelumo, Lee Hughes og Zoko har i 26 kampe til sammen kun scoret to mål. Man ventes at stille i stærkeste opstilling.

Rotherham har nemmere ved målene end County. Man har scoret i syv kampe i streg, men da man samtidig har et godt forsvar, holder man tre ud af de sidste fem kampe under 2,5 mål, Man er udpræget et ”over-hold” med 14 kampe over og otte under i League Two. I pokalkampe har man spillet fire ud af fem kampe under 2,5 mål.

Jeg vurderer, at især Rotherham kommer med et meget defensivt udgangspunkt til denne kamp. Man ved, at man kan komme i store problemer, hvis ikke man passer på. Begge hold har dog folkene, der kan ende med at dræbe dette spil.
Denne tråd er relateret til Notts Co. - Rotherham

3 Kommentar

Tilføj kommentar