18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Nice-Reims (22/02)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Nice der indtager en flot fjerdeplads, er naturligvis favorit på eget græs mod de udesvage oprykkere fra Reims der er nr 17, eet point over nedrykningsstregen.

Men jeg tror nu godt kampen kan blive tættere end som så.

Nice har kun tabt een kamp i de seneste seks runder, men formen imponerer bestemt ikke. Det ellers hjemmestærke hold har i de seneste to hjemmekampe tabt 0-1 til Bordeaux og spillet 1-1 mod Lorient. I seneste runde blev det til 1-0-sejr ude over Bastia, men spillet var ikke godt, og gevinsten var heldig.

Og sagen er at Nice fortsat må undvære fire stamspillere, højreback Genevois, midtbanemand Traoré, fløjspiller Pied samt topscorer Cvitanich (12 mål). Det 16-årige stortalent Maupay gjorde det flot og scorede mod Bastia, men er muligvis for ung til at kunne levere stabilt uge efter uge. Og det øvrige hold var som sagt ret ringe.

Reims kan stille cirka stærkeste hold (fraværet af angriber Ayite svækker dog bredden) og viser god form. Klubben har en elendig udestatistik, men vandt i forrige runde sæsonens første udesejr (2-1 over Nancy der er bundhold, men har vist flot form i 2013), og det blev fulgt op i sidste weekend med 1-1 hjemme mod formstærke og dygtige St.-Étienne.

Dertil kommer at Reims vandt den omvendte kamp, i oktober, med 3-1 over Nice.

Stadig bør Nice være det bedste hold, især på hjemmebane. Men en overraskelse kunne måske godt lure.

Jeg prøver med DNB-2tallet (odds 1 ved uafgjort).

1 Kommentar

Tilføj kommentar