18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

NFL

(For konklusioner: Hop til bunden)

Mine forslag til nogle gode fiduser i den kommende NFL-runde:
Phildelphia Eagles - Green Bay Packers 2 (3.20 hos Sportingbet)
Stort set samtlige mine begrundelser for to-tallet er nævnt i analysen på NFLXpert.
Et odds på 3.20 på et hold der har vundet 6 kampe i træk, og har en divisionstitel at kæmpe for skal simpelthen prøves, også selvom det er på udebane mod et hold der er 10-1. Ingen tvivl om at Eagles har været skræmmende i de tre kampe der er gået siden ydmygelsen mod Pittsburgh Steelers, men Packers viste sig stærke i seneste runde hvor Rams blev ydmyget. Inden da var gået et tætte kampe med tre-måls-sejre (men det er der jo også nogen der har specialiseret sig i).
Jeg tvivler ikke på at det her bliver en fantastisk offensiv kamp (husk at se den på Zulu!), og Eagles må være favoritter, men Eagles HAR vundet deres division, og et nederlag i denne runde vil ikke være en katastrofe (om end Falcons presser på som kandidat til bedste NFC-hold).

Arizona Cardinals - Detroit Lions 1 (ligeledes 3.20 hos Sportingbet)
Detroit blev lammetævet 9-41 i den tidlige Thanksgivingkamp i sidste uge, af Colts, og efter at have været 4-2 er de nu på 4-7.
Arizona mødte hjemme NY Jets, og fik sat blot 3 points på tavlen i 3-13-nederlaget. Runden forinden var nederlaget på hele 10-35 mod Panthers, og i samme runde måtte Detroit se sig slået med 19-22 af Minnesota, efter at have ført 19-7.
Runden inden var begge holdene i tætte kampe. Lions lavede et forrygende comeback i 4. quarter mod Jacksonville (fra 0-17 til 17-17), men måtte I OT se sig slået 17-23. Cardinals slog her Giants 17-14.

Lions mangler Eddie Drummond (denne sæsons Dante Hall), og hos Cardinals er RB Emmitt Smith tvivlsom.
Ligesom med Packers er der her tale om et valuebet. 3.20, mod et hold der har tabt fem kampe i træk, skal prøves, og det kan så sagtens ende med at gå helt i vasken - det er set før. Jeg tror det bliver en tæt kamp, som evt. går i OT, men alternativet er at Lions sønderbanker Cardinals (jeg tror ikke på det modsatte). Indsatsen bør dog holdes nede. Men odds under 1.5 på Lions er simpelthen for ringe.


Washington Redskins - New York Giants 2 (2.15 hos Sportingbet)
Divisionsopgør: Redskins er 3-8 (og sølle 1-4 hjemme), med tre nederlag på stribe, er 0-3 i divisionen, og møder New York Giants (5-6, 3-2 ude, 4 nederlag på stribe og 2-2 i divisionen). Er jeg i tvivl? Ja, gu er jeg det. Eli Manning spillede en elendig kamp mod Eagles i sidste uge, og endte med en QB-rating på 16,8 (eller 18,6... noget lignende... LAVT i hvert fald). Men det var altså også Eagles!
Redskins ydede lidt modstand mod Steelers, og måtte rejse hjem med et, trods alt, hæderligt nederlag på 7-16.
Holdene har nu mødt Eagles i de to sidste runder, og kan resultaterne der bruges til noget? Nej.
Giants tabte 6-27 og Redskins 6-28. Zulu-seerne kunne for to uger siden se Eli Mannings debut mod Atlanta, hvor han fik ført holdet fra 0-14 til 10-14 i anden halvleg... og han må være sulten efter den sejr!
Da der er tale om et divisionsopgør mødes de to hold to gange i løbet af regular season, og det første møde, 19/9, endte med 20-14-sejr til Giants.
Jeg forventer ikke en storsejr, men tror at Giants får vendt skuden. Og 1.74 på Redskins synes jeg ikke er et spil værd.


Rundens bedste spil:
Tampa Bay Buccaneers - Atlanta Falcons 2 (2.05 hos Sportingbet)
Igen et divisionsopgør.
Tampa ligger sidst i NFC South med 4-7 (3-2 hjemme) (dog med ligeså mange sejre som nummer to og tre) og Atlanta Falcons er sikker etter med 9-2 (4-1 ude). Atlanta har vundet deres seneste fire kampe og er 3-0 i divisionen, bl.a. takket være 24-14-sejren i Atlanta for tre uger siden.
Michael Vick er i storform, mens Brian Griese fra Bucs er småskadet (men så vidt jeg ved starter).
Jeg kan stort set intet se der peger i retning af Tampa Bay-sejr. Der skal et mirakel til for at sende dem i Playoffs, hvorimod Falcons presser på til at blive bedste NFC-hold og dermed evt. kunne stå med hjemmebane i NFC-finalen. Falcons var dog presset i sidste runde hjemme mod New Orleans.
2.05 er et kæmpe overodds, som simpelthen skal spilles!

Derudover forventer jeg forholdsvis sikre sejre til:
Indianapolis Colts (hjemme mod Tennessee Titans)
New England Patriots (ude over Cleveland Browns)
Pittsburgh Steelers (ude over Jacksonville Jaguars)
Minnesota Vikings (ude over Chicago Bears)

Jeg har selv spillet følgende spil:
Packers, Cardinals og Giants (odds 22.016)

Colts, Steelers, Falcons og Vikings (odds 4.73)

Alle syv kampe som singler.

Patriots-kampen var ikke tilgængelig da jeg spillede, men er siden blevet det (odds 1.15 hos Sportingbet - samme som på Colts).
Håber så på lidt bedre held den her gang end sidst jeg nævnte mine spilforslag herinde.

1 Kommentar

Tilføj kommentar