18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Neymar som turneringens spiller i Confed Cup

8 kommentarer
1 Visninger
Hej Betxperter,

Jeg er faldet over odds 2.4 hos Betvictor på at Neymar bliver turneringens spiller i Confederations Cup.

Umiddelbart vil jeg sige, at det indeholder værdi. Han har scoret tre mål i tre kampe og har desuden lagt op til et enkelt mål. Det har resulteret i, at Neymar er blevet kåret som kampens spiller i alle Brasiliens kampe indtil videre. Det er der ingen andre i denne udgave af Confederations Cup, der kan prale af.

Hvem der bliver kåret som turneringens bedste spiller afgøres af medierne og fansene, som kan stemme indtil afslutningen af finalen. Hvilke spillere medierne og fansene kan stemme på afgøres af FIFA. De udsender en shortlist 28. juni. Det vil med andre ord sige, at afstemningen løber over to dage (finalen spilles 30. juni).

Det er selvfølgelig svært at finde ud af, hvordan en åben afstemning vil forløbe. Men umiddelbart vil jeg da mene, at Neymar har rimelig gode chancer for at løbe med titlen som turneringens bedste spiller. Han har virkelig imponeret og har én gang for alle bevist, at han lever op til hypen. Personligt var jeg meget tvivlende inden Confederations Cup. Nu forstår jeg hvorfor FC Barcelona har købt ham.

Brasilien er som bekendt videre til semifinalen, hvor Uruguay med stor sandsynlighed venter. Det bliver en svær opgave, men brasilianerne virker opsatte på at nå finalen på eget græstæppe. At turneringen finder sted på brasiliansk jord, tror jeg, vil have en positiv betydning for Neymars muligheder for at vinde konkurrencen. I finalen vil Italien eller Spanien (afhængigt af sidste spillerunde i Gruppe B) vente. Alt i alt har Neymar gode muligheder for at følge sine flotte præstationer i gruppespillet op med lige så storslået brasilansk sambabold i semifinalen og en eventuel finale.

Neymar er oddsmæssig favorit @ 2.4 hos Betvictor. Iniesta, Suarez, Oscar, Villa, Torres og Mata følger derefter. De spanske spillere er naturligvis store udfordrer til titlen, men Neymars fodboldkunnen har tryllebundet medierne og hele klodens fodboldfans og det tror jeg kommer til udtryk i afstemningen.

Neymar må være favoritten til at vinde titlen som turneringens spiller. Jeg vurderer, at der er 45 procents chance for dét udfald. Til odds 2.4 hos Betvictor er det en value på 108.

Hvad siger I?

8 Kommentar

Tilføj kommentar