18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Newcastle - Liverpool 2

Her synes jeg, at det ligner et 2-tal. Begge hold startede sæsonen flot, men er efterfølgende gået i stå.

Dog ser det ud til, at Liverpool er ved at komme igang igen efter de pryglede Besiktas med 8-0. I den efterfølgende hjemmekamp mod Fulham var Liverpool dog famlende i 1.halvleg, selvom de dominerede, mens det i 2.halvleg var spil til et mål og kun godt målmandsspil af Niemi i Fulham målet forhindrede en større sejr i 2.halvleg. Liverpool har igen Daniel Agger med i truppen, men det er uvist om han starter. Fernando Torres skulle være helt fit igen og være klar til at starte inde efter skadesproblemer.

Iøvrigt har Liverpool været rigtig godt kørende på udebane i denne sæson, hvor de har en 4-2-0 rekord. Liverpool har i de forgangne sæsoner ellers altid været sløje ude. Liverpool har vundet ude over Villa, Sunderland, Wigan og Everton, mens det er blevet til uafgjort mod Portsmouth og Blackburn, som begge har spillet godt hidtil. Benayoun, Alonso og Pennant er fortsat skadet.

http://news.bbc.co.uk/sport2/h…

Newcastle er røget in i noget af en krise. De seneste 3 kampe har kun kastet 1 point af sig og det er ikke opløftende, når man ser på modstanderne i disse kampe. Et udebanenederlag på 1-2 mod svage Reading blev afløst af et meget skidt 1-4 hjemmenederlag til Portsmouth og senest fik Newcastle heldigt skrabet 1-1 hjem ude mod rivalerne Sunderland, som ellers er inde i en mega formkrise.

Spillet flyder ikke helt for Newcastle. Dette skyldes nok, at man især har store problemer med forsvaret, som er meget skrøbeligt og skadesplaget. Seneste tilføjelse til skadeslisten er Steven Taylor, der blev skadet for Englands U21. Taylor har ellers været den forsvarer, der har haft flest kampe for Newcastle i år. Et andet tab er, at Michael Owen også er blevet skadet, da han spillede for England mod Østrig. Disse to spillere har følgeskab af Abdoulaye Faye, Stephen Carr, Claudio Cacapa, Celestine Babayaro og Damien Duff, som i forvejen er skadet. Dog er målmand Shay Given fit igen og vigtige Nicky Butt er tilbage efter at have udstået sin karantæne. Midtbanen og angrebet ser egentlig ok ud, men forsvaret er bestemt Newcastles store akilleshæl.

Newcastles trup: Harper, Given, Beye, Enrique, Rozehnal, Edgar, Butt, Milner, Geremi, Emre, N´Zogbia, Barton, Smith, Viduka, Martins, Ameobi.

Odds 2.10 på Liverpool hos Betfair.

3 Kommentar

Tilføj kommentar