18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Newcastle - Everton: Under 2,5 Mål

1 kommentar
58 Visninger
Jeg er altså lidt uenig (med næsten hele verden?) i at Everton stillede i 3-5-2 senest under Ancelotti.
På den opstillede formation stod det ganske vidst med Sidibe som wingback og et 3-mandsforsvar med Holgate, Mina og Coleman. Men når man så på kampen, så hver gang Everton havde bolden hamrede Sidibe frem som meget offensiv wing/angriber, mens Coleman også bombede med frem som en offensiv back.
Det betød at man i offensiven reelt spillede noget der lignede 4-4-2, med meget offensive kanter i Sidibe og Bernard, og meget offensive backs i Digne og Coleman.

Jeg er desuden ikke enig i at det er vigtigt for Ancelotti at undgå at tabe. Holdet satser fortsat på europæisk kvalifikation, og er så langt bagefter at 1 point mod en nedrykningskandidat ikke vil være et positivt resultat.

Dernæst er det rigtigt at Everton har været bedre defensivt end offensivt denne sæson, men jeg vil mene at man ikke kan bruge den historik til ret meget her, da jeg bestemt synes de så meget mere offensive ud under Ancelotti senest - hvilket vel også blev symboliseret af at det er den offensive playmaker Sigurdsson der spiller central midt.

Ift. Newcastle er det i hvert fald for spillet her afgørende at de ikke laver så vanvittige fejl som mod Man Utd senest. Forsvaret så ukoordineret ud, Schär og Fernandez spillede forfærdeligt med mange fejl og Dubravka var bestemt heller ikke god i målet. Det er dog noget som sagtens kan ændres fra kamp til kamp.

Jeg er ikke selv med på spillet her, men jeg synes heller ikke der er værdi i at gå modsat.
Da Newcastle mødte Burnley i forrige runde lukkede dette spil i 1,65. Uanset hvad synes jeg bestemt at Everton skal kategoriseres som et langt mere offensivt mandskab end Burnley, og deraf mener jeg nok at oddset bør være en smule højere her før det er interessant.

Held og lykke med spillet!
Denne tråd er relateret til Newcastle - Everton

1 Kommentar

Tilføj kommentar