18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Nashville Predators-Phoenix Coyotes (03/05)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Conference-semifinaleserie. Phoenix fører med 2-0 i serien.

Der er drama i Nashville, hvor to af holdets offensive profiler er blevet suspenderet for brud på interne regler, hvilket langt fra er nogen optimal opladning til denne vigtige kamp.

Coyotes leverede senest en af sæsonens bedste præstationer, og holdet fortsætter med at spille over evne, hvilket giver dem sejre på kontoen. I Mike Smith har Phoenix fundet sig en fantastisk målmand, og canadieren har klart vundet målmandsduellen mod Nashvilles Rinne i de første kampe i serien.

Nashville er rimeligt gode defensivt, men offensiven har været deres bedste våben i store dele af sæsonen. De første kampe i serien har da også været ganske målrige, og sådan kan det meget vel fortsætte, hvilket som udgangspunkt burde være bedst for Predators. Phoenix-offensiven er dog for alvor er vågnet op til dåd, og selvom holdet er rimeligt stjernefattigt, så præsterer man bare gang på gang.

Phoenix vil formentlig gå rimeligt defensivt til værks i denne kamp, mens Nashville sandsynligvis vil prøve at presse på i starten for en tidlig scoring. Predators har ikke været foran i nogle af de første kampe, og netop en føring kan være midlet til at knække Coyotes, som til tider mangler offensive midler.

Igen, Coyotes har dog vist sig fra deres bedste side i de første kampe, og holdet tager momentum med sig til Nashville. Scorer Phoenix det første mål, så bliver det på ny opad bakke for Nashville, og jeg finder odds 3,80 på 2-tallet for højt.
Denne tråd er relateret til Nashville Predators - Arizona Coyotes

Tilføj kommentar