Jonas Germannsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Det er to ganske formstærke mandskaber, der mødes her. Efter fire betydende kampe i sæsonen har Greenock Morton tre sejre, én uafgjort, og en målscore på 16-0. Lige så opsigstvækkende er det, at samtlige Mortons kampe indtil videre i sæsonen har været udekampe - lidt ildevarslende for modstanderne i den indtil videre unge sæson, da vestskotterne traditionelt har hentet langt de fleste points hjemme på Cappielow. Dog skal man passe på med at melde Mortons gode sæsonstart for højt op. Samtlige sejre - inkl. en 8-0 demontering af 3. divisionsholdet Stranraer - har været imod lavere rangerende modstandere. Den enlige kamp imod en modstander på samme niveau endte med en bleg 0-0 imod Ross County i lørdags, trods alt et rimeligt resultat da højlandet er et svært sted at besøge, og tillige Mortons første clean sheets på Victoria Park i umindelige tider.
Også de storspenderende oprykkere fra Livingston er kommet godt fra start, også med en identisk serie på tre sejre og én uafgjort og en små-surreel målscore på 18-2. Men i lighed med Morton er de flotte resultater lavet imod hold fra lavere rækker end 1. division - og i lighed med Morton har man kun 1 point fra 1 kamp imod 1. divisionsmodstandere, nemlig en endda lidt heldig 2-2er hjemme imod Queen of the South i lørdags, hvor Edinburgh-holdet kom godt tilbage fra 0-2. Ganske påfaldende, at Livi lukker mål ind og sætter point til imod et hold, der på ren snapshot-basis må betegnes som svagere end Morton.