18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Montpellier-Lyon (19/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Svær kamp at greje. Forslag?

Efter sidste lørdags 2-4-nederlag i Bordeaux har Montpellier (nr 7) 6 point op til en EL-plads (8 til en CL-billet). Svært, men ikke umuligt – hvis det bliver til sejr i aften.

Sidste sæsons mestre (der sidste sommer solgte topscorer Giroud og i januar forsvarsprofilen Yanga-Mbiwa) kan læne sig op ad en stærk hjemmebane: 9 sejre i de seneste 10 kampe – dog primært mod dårlige hold. Tidligere på sæsonen kneb det mod nuværende top4-hold: 0-1 mod Marseille, 1-1 mod Saint-Étienne og 1-1 mod PSG.

Montpellier mangler stadig defensiv-midtbanemand Saihi og højreback Bocaly (afløser Congré er generelt solid, men havde det svært mod Bordeaux. Lyons venstrekant ser dog ikke så skræmmende ud). Tredje stamspiller-fravær er fortsat venstrefløj Utaka (afløser er Mounier – ex-Lyon).

Efter 3 tunge nederlag i træk vandt Lyon (nr 3) i søndags 3-1 hjemme over Toulouse. Dog uden at spille ret godt, og jeg er ikke sikker på krisen er overstået.

Angriberne Gomis og Lisandro bryder sig ikke om hinanden, og sidstnævnte er frataget sit anførerbind (kæmpede alligevel godt mod Toulouse. Højreback Réveillère sat helt af efter elendigt spil og dårlig indstilling (Fofana gjorde det dog flot på pladsen i 2. halvleg mod Toulouse).

De 2 idealmidterforsvarere Bisevac og Lovren har hhv karantæne og er bænkevarmer pga formdyk (unge Koné og Umtiti gjorde det dog godt mod Toulouse). Midtbanemand Malbranque tilbage efter karantæne, men den stærke offensivmand Lacazette er blevet skadet.

Tilføj kommentar