18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Memphis Grizzlies-Indiana Pacers (21/01)

Andreas Vestergaard har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:For en gangs skyld er der kampe i NBA, som er tidspunktsvenlige over for os europæere. Det giver mulighed for at se en masse god basket uden at skulle holde sig oppe mens alle andre ligger og sover.

Grizzlies har fra start af sæsonen set rigtig stærke ud, og ligger pt nr. 4 i vest conferencen. En placering de skal kæmpe hårdt for at bevare sæsonen ud, men som dog ikke er utænkelig de får fat i. Grizzlies mange sejre er især kommet via deres gode defensiv, som rangerer blandt de bedste i ligaen.

I aften møder de så et af de andre mandskaber der er rigtig gode defensivt, og man kan derfor umiddelbart forvente en defensiv affære, hvor der vil blive gået til stålet.

Bookmakerne har dog også lugtet lunten med få point. De har dog sat grænsen på 172.5 point, som jeg synes er en kende for lavt.
Godt nok har begge mandskaber deres force i defensiven, og man kan forvente lange angreb fra begge hold. Det betyder dog ikke at de ikke kan score point. Begge hold vil sandsynligt komme til at bryde meget med hinanden under kurven, og det kan give mange straffekast, som er lig lette point.

Jeg vover pelsen og går med over i denne kamp, hvor defensiven nok vil være i højsædet, men hvor der også kan blive plads til en masse point.

Spillet er incl. OT.
Denne tråd er relateret til Memphis Grizzlies - Indiana Pacers

Tilføj kommentar