18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Marseille-Montpellier (11/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Stade Velodróme, Marseille.

Da Marseille sidst var vært for Montpellier i ligaen, gav det en overbevisende 4-0-sejr til hjemmeholdet. Men det var i 2010, og en del har ændret sig.

Montpellier er blevet et bedre hold (der i juli sidste år vandt 0-1 på Velodromen i en træningskamp, og i novembers ligamøde vandt 1-0 hjemme) og ligger side om side med PSG i kampen om mesterskabet.

Desuden er Marseille-motivationen nok ret så lav. Efter 9 ligakampe i træk uden sejr kan klubben reelt ikke nå noget i ligaen, og på lørdag venter en vigtig kamp der kan give trofæ og EL-deltagelse: ligacupfinalen mod Lyon. Det bør betyde en indsats på under 100% denne onsdag. Og man skal ikke forvente en pibekoncert fra tilhængerne: nogle af dem ser ligefrem gerne holdet forære 3 point til Montpellier for at irritere arvefjenden PSG mest muligt.

Træner Deschamps beordrer næppe sit hold til at tabe, men Marseille tabte netop (uheldigt) til PSG i søndags i Paris, i en hård kamp (her var holdet motiveret), og jeg tror simpelthen ikke der er kræfter (eller lyst) til endnu en kraftindsats. Energien gemmes nok til lørdag.

Marseille mangler (nok) stadig midterforsvarer Diawara, og nu også backen Azpilicueta. Montpellier bør kunne stille i cirka stærkeste, inklusive ligatopscorer Giroud.

Spørgsmålet er så bare om Montpellier (ikke nær så stærk ude som hjemme; der er dog kun 125 km mellem de to byer, så mange fans rejser sikkert med) kan udnytte situationen. Det er bestemt ikke sikkert. Men værd at satse på.
Denne tråd er relateret til Marseille - Montpellier

5 Kommentar

Tilføj kommentar