18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Marseille-Fenerbahce (22/11)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Gruppe C, 5. runde. Stade Vélodrome, Marseille.

Marseille har ikke tabt hjemme i denne sæson: 5-4-0 (dog er de seneste 3 kampe endt uafgjort).

Så den franske klub er logisk nok favorit. Men oddset for Fenerbahce-gevinst er for højt. Pga form, trupnyt og gruppestilling. Jeg tager DNB (odds 1 ved uafgjort).

Efter 2-2 hjemme mod Gladbach i seneste EL-runde og 2-2 hjemme mod Nice tabte Marseille søndag 1-0 i Bordeaux efter en tandløs indsats. Formen er ikke hvad den var da det i september blev 2-2 ude mod Fenerbahce.

Marseille må igen undvære de to bedste angribere, Gignac og Rémy. I forhold til søndag hvor venstrefløj André Ayew var frontløber, har man en rigtig angriber med, lillebror Jordan - men til gengæld mangler centralkreatør Valbuena, så offensiven er igen meget svækket. Ditto med forsvaret: styrmand N'Koulou er nyt fravær, og midterforsvarsmakker Diawara er tvivlsom efter sin første hele kamp i 8 måneder.

Fenerbahce (der efter 3 sejre i træk i lørdags måtte nøjes med 1-1 ude mod midterholdet Eskisehispor, men Istanbul-klubben spillede 10 mod 11 i 64 min.) ser ud til at have alle stamspillere klar bortset fra indskifter Krasic.

Tyrkerne fører gruppen (har fx vundet 4-2 hos Gladbach) og kan nøjes med 1 point, mens Marsielle skal gå efter sejren. Det KAN åbne for kontramål til udeholdet der ud over diverse tyrkiske landsholdsfolk har stærke udlændinge som midtbanemand Meireles samt angriberne Kuyt og Sow. Ifølge klubbens website går man efter gruppesejren.
Denne tråd er relateret til Marseille - Fenerbahce

Tilføj kommentar