18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Marseille-Ajaccio (15/03)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Når sydkyst-klubben Marseille tager imod korsikanerne fra Ajaccio, er der diverse farlige herrer på banen.

Hos hjemmeholdet især topscorer Gignac (9 mål i 21 kampe), bakket op af kreative Valbuena og A. Ayew (selv målfarlig med 7 mål i 27 kampe). Hos udeholdet især den gamle Serie A-stjerne Mutu (7 mål i 19 kampe, heraf 5 i de seneste 9), bakket op, især, af Cavalli og Sammaritano.

Alligevel forventer jeg en målfattig kamp. Samlet siger de to klubbers over/under-statistikker (for henholdsvis hjemme og ude) for denne sæson cirka fifty-fifty, men de sidste mange kampe peger klart på under. 6 af Marseilles seneste 7 kampe (alle turneringer inklusive) er gået under. For Ajaccio er det 8 af de seneste 10.

Marseille-offensiven har de nævnte kapaciteter, men mangler en højrekant i samme klasse. Samtidig spillede defensiven (inklusive landsholdsreserve Mandanda) flot i sidste rundes 0-0-udekamp mod stærke Lyon. Den har ellers længe været formsvag (en stor fejl kostede således et mål i seneste hjemmekamps 2-1-sejr over Troyes).

Ajaccio mangler bredde i sin offensiv efter januar-afhændelsen af Eduardo (især når offensivfolkene Oliec og André, som i dag, har karantæne), men fik til gengæld styrket defensiven ved at hente Chalmé og Zubar (gammel Marseille-mand der senest var i England).

Marseille (rækkens nr 3) er naturligvis klar favorit på eget græs mod nr 13, men får det ikke nødvendigvis nemt mod Ajacco der højst har tilladt eet mål per opgør i sine seneste 4 udekampe.

1 Kommentar

Tilføj kommentar