18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Manchester United-Arsenal (03/11)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Arsenal kæmper for at holde trit med topholdene, men det kan Manchester United meget vel spænde ben for, når The Gunners gæster Old Trafford i lørdagens tidlige storkamp.

Manchester United har vundet seks af de seneste syv kampe i Premier League, herunder sejre over Liverpool og senest Chelsea. Med Robin van Persie i front har United måske ligaens mest potente offensiver, som har leveret ti scoringer i de tre seneste kampe. På Old Trafford har De Røde Djævle fundet netmaskerne 13 gange i fire kampe.

Arsenal er dog ikke uden chancer, for The Gunners har leveret flere gode forsvarspræstationer i denne sæson. Samlet har Arsenal lukket seks mål ind i ni kampe, og i svære udekampe mod Liverpool og Manchester City har Arsenal formået at lukke hjemmeholdene ned og kun indkassere ét mål tilsammen.

Udeholdets store problem er, at angriberne skyder med løst krudt, så selvom Manchester Uniteds defensiv gennem længere tid har været aldeles generøs, er det svært at se The Gunners vinde en shootout over Uniteds offensive skyts, især med topscorer Gervinho skadet.

Bacary Sagna og Jack Wilshere er dog begge tilbage for udeholdet, så Arsenals defensive organisation anført af en stærk midtbane kan give hjemmeholdet besværligheder.

En smal hjemmesejr virker derfor ikke så langt væk og bør prøves, når Ladbrokes river sig og tilbyder et odds, som ligger et godt stykke over det øvrige marked.
Denne tråd er relateret til Manchester United - Arsenal

2 Kommentar

Tilføj kommentar