18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Malaga-AC Milan (24/10)

Morten Frydendal har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Málaga står overfor den største skalp internationalt da AC Milan kommer på besøg på Rosaleda. Málaga er flyvende både i ligaen men også i deres debut i CL som har kastet to sejre af sig, begge med overbevisende 3-0 over Zenit (hjemme) og Anderlecht (ude). Især hjemmebanen Rosaleda er stærk igen i denne sæson; i sæsonens første fem kampe (incl. CL) har man vundet de fire og spillet én uafgjort.

Træner Pellegrini har dog nogle skades-problemer defensivt, da begge backer Sanchez og Monreal samt Toulalan (def. midtbane) sidder ude med skader.

Efter 0-0 hjemme mod Anderlecht fik Milan den første sejr i dette års CL mod Zenit, hvor et selvmål i 75 min. sikrede en 2-3 i Rusland. I Serie A er storklubben også i problemer, da man kun har hentet syv point i sæsonens første otte kampe. 2 tab i træk, 0-1 hjemme mod Inter og 3-2 hos Lazio.

Træner Allegri er også ramt af en del skader i truppen hvor Abbiati (målmand), Abate (højreback), De Jong (def. midtbane) & Robinho (angriber) alle er ude af opgøret, mens Pato (angriber) fik comeback mod Lazio.

Milan har ikke en positiv rekord mod spanske mandskaber i Spanien, i deres 22 besøg har de kun formået at vinde de fire, og få uafgjort i seks, og til dette opgør møder man en af La Ligas mest formstærke mandskaber. Jeg finder dermed værdi i en sejr til hjemmeholdet. De er uhyggelig stærke for tiden, og kan måske udnytte Milans dårlige form.
Denne tråd er relateret til Malaga - AC Milan

4 Kommentar

Tilføj kommentar