18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lyon-Montpellier (01/12)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Det ligner en målrig kamp mellem to talentfulde offensiver.

Defensiverne er også gode, men har huller. Hos Lyon har målmand Vercoutre ikke samme klasse som den august-solgte landsholdskeeper Lloris, og midterforsvarer Lovren er stadig skadet. Hos Montpellier mangler første- og andenmålmanden, samt første- og andetvalget på højrebacken. Og midterforsvarer Hilton virker ude af form.

Offensiverne er derimod i hopla. Uden angriber Lisandro og kreatør Gourcuff vandt Lyon 4-1 hos Marseille i onsdags - og nu er Gourcuff tilbage. Samme dag vandt Montpellier (i ligacuppen) 3-2 hjemme over Nice. Især Cabella sprudlede, men selv centreforward Herrera (ellers været sat af) fik scoret.

Der er ikke garanti for mål. Montpelliers sidste 4 ligakampe er gået under 2,5 mål (Lyons 3 seneste, og 4 af de seneste 5, er derimod gået over), og Lyons offensiv svinger også en del - i sidste weekend tabte klubben 3-0 i Toulouse.

Men matchup ser godt ud. Lyons store centreforward Gomis (3 mål i Marseille) har gode chancer mod en tredjekeeper, og Montpellier-kreatørerne kan nok snøre den purunge Lyon-midterforsvarer Umiti og den tunge venstreback Dabo. På midtbanen er der hård bølgebrydning fra Gonalons og Co hos Lyon og Saihi og Co hos udeholdet, men der er så meget dynamik og kreativitet (Malbranque og Gourcuff versus Belhanda og Cabella - plus begge holds hurtige fløje) at bolden også bør komme fremad.

Taktikken bør ikke tale imod et målspil. Montpellier er på udebane, men har behov for en sejr.
Denne tråd er relateret til Lyon - Montpellier

Tilføj kommentar