18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lyngby-FC Midtjylland (29/04)

Tommy Shearer har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Et tidligt spil på FC Midtjylland, som sidst slog Brøndby og generelt har spil-momentum, og jeg synes faktisk, at de skal have ret klar favorit-værdighed. Lyngby mangler Emil Larsen, som helt klart er deres bedste offensive våben.

Lyngby er slet ikke kommet godt i gang i dette forår. Der er flere spillere som man havde forventet sig mere af, som jeg ikke synes har slået til. Holdet er et af de ringeste i rækken, men de plejer at levere god fodbold; det er som om, at det ikke er tilfældet længere.

Nu skal de undvære karantæneramte Larsens snævre driblinger, målfarlighed samt evnen til at lægge op til chancer. Lyngby er også hårdt ramt på målposten, hvor Nicklas Højlund er skadet, og de i de seneste 2 kampe (målscore: 0-7) har måttet bruge 19-årige Fernandes (den rutinerede ungarske målmand, Zoltan Szatmari, er dog blevet lejet og kan få debut).

FC Midtjylland har en meget stærk trup, stærkere end jeg troede, da jeg tidligere på sæsonen anbefalede spil imod dem, da de havde mange stamspillere ude med skader og karantæner. De gør det godt og kan slå alle hold i rækken. FCM kan stille i noget nært stærkeste opstilling, hvorfor de kan true Lyngbys defensiv i hele kampen.

Spillere som Jude, Hassan og Igboun kan blive en for stor mundfuld for Lyngby. Jeg synes, at odds 1,85 hos Unibet er rigtig fin betalt.
Denne tråd er relateret til Lyngby - FC Midtjylland

Tilføj kommentar