18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lyngby-AC Horsens (14/08)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Det overraskende tophold, Superligaens mest scorende hold inden femte spillerunde, Horsens, tager på besøg hos Lyngby, der med tre points efter fire kampe ligger næstsidst.

Tre gange har Lyngby forladt banen med et nederlag på ét mål i år, og kun bundproppen HB Køge er blevet besejret (3-1). I sidste uge blev det til et 1-2-nederlag ude mod FC Midtjylland. Værterne må undvære tre mand til kampen, herunder Frederik Krabbe – der er den eneste af de fraværende, der har været i aktion for Lyngby hidtil i sæsonen.

Horsens er gået fra ligaens mest målfattige til det mest målrige hold henover sommeren. Stærkt offensivt spil har udmøntet sig i 11 mål i de første fire kampe, og kun i udekampen mod FC Nordsjælland (1-1) er det ikke lykkes Horsens at få bolden i mål mindst tre gange. De seneste to runder har budt på 4-1 i Brøndby og senest en underholdende 3-3-kampe hjemme mod AaB. Horsens må til kampen se bort fra bl.a. den skadede Nabil Aslam.

Horsens har haft det svært i Lyngby, hvor sidste sæsons 2-0-sejr i oktober kom ovenpå tre nederlag på stribe når de gæstede Lyngby Stadion. Lyngbys 24 points på hjemmebane i sidste sæson var sjetteflest i ligaen, men ikke desto mindre må Horsens tage favoritværdigheden på sine skuldre, ikke mindst pga. den flotte start på sæsonen.
Denne tråd er relateret til Lyngby - AC Horsens

Tilføj kommentar