18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Los Angeles Kings-Chicago Blackhawks (07/06)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Moneyline-spil, inkl. overtid.

Kings skal forsøge at bygge videre på deres flotte hjemmebanestime mod Blackhawks, som fører serien med 2-1.

Kings fik oprejsning i sidste kamp efter to mindre gode kampe i Chicago, da de forsvarende mestre hjemme vandt med 3-1. Kampen var tæt til det sidste, men Kings var det bedste hold på isen. Kongerne styrede midtzonen og fik gang i det fysiske spil, som førte dem til mesterskabet sidste år.

Tirsdagens kamp i Staples Center blev dyr for Chicago. Ikke alene tabte de, men de mistede også deres bedste back Duncan Keith, som har karantæne i aften efter at have ramt Kings’ Jeff Carter i ansigtet med staven. Carter blev skadet, men ventes at spille i aften.

Brookbank eller Montador ser ud til at erstatte Keith, og det er på ingen måde nogen stærk erstatning. Ingen af de to har samme defensive sikkerhed og fart i skøjterne som Duncan Keith, og netop hurtigt skøjteløb fra Chicago-backerne var en af de afgørende faktorer i de første kampe.

Offensivt er Blackhawks det bedste hold, men hvis Kings formår at lukke lige så effektivt ned for Chicagos omstillingsspil, som i sidste kamp, så får Blackhawks svært ved at kreere chancer, og dermed en ringere mulighed for at passere Quick i Kings-målet.

Kings’ offensiv er ikke specielt varm for tiden, men de bør dog have mindst lige så gode muligheder for at score mål som i sidste kamp. Hvis Chicago får hul på Quick bør de vinde, men fraværet af Duncan Keith gør, at jeg finder værdi i et spil på Kings.
Denne tråd er relateret til Los Angeles Kings - Chicago Blackhawks

Tilføj kommentar