18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lorient-Saint Etienne (12/05)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:CL-billetkæmpende Saint-Étienne har motivation og trupnyt på sin side i denne kamp mod Lorient hvis ligasæson har været forbi i et stykke tid, og hvis forsøg på at nå pokalfinalen led pinligt skibbrud i midtugen (0-4-tab i semifinalen hos ellers mandefaldsramte Evian).

Motivation er ikke alt – se hvordan SE i sidste weekend spillede uden gejst og kun fik 0-0 hjemme mod umotiverede Bordeaux. Og nu er SE endda på udebane (dog ingen ubetinget ulempe – tilhængerne støttede meget lidt mod Bordeaux).

Men jeg tror SE-træner Galtier har råbt sine spillere til dåd i ugens løb (det hjælper desuden at den erfarne anfører Perrin er tilbage), og jeg tvivler på at Lorient, mentalt og fysisk, har kræfter til stor modstand (i modsætning til pokal-kvartfinalen i april hvor Lorient vandt 2-1 ude over SE der sparede topscorer Aubameyang fra start).

Det trækker fra at SE ikke har vundet i ordinær kamp på Lorients kunstgræs i mange år. Senest – i ligacuppen i september – blev det dog til sejr via straffesparkskonkurrence (og det ville være blevet til sejr i ordinær kamp hvis Lorient ikke havde fået et offsidemål). Og i dag ser chancen pæn ud.

SE mangler stadig to idealstartere, men har gode afløsere. Lorient mangler fem startere (to nye fravær), herunder førstemålmanden samt topscorer Aliadière.

Alt i alt er udesejren langt fra sikker, men til oddset er den værd at satse på.
Denne tråd er relateret til Lorient - Saint-Etienne

Tilføj kommentar