18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lørdagens franske kampe

3 kommentarer
72 Visninger
Her er lidt info og tanker om lørdagens kampe i Frankrigs Ligue 1. Kom endelig med kommentarer/spørgmål:

Lille – Nantes
Begge klubber: Sommerudskiftninger og ustabilitet. Lille dog med højest topniveau.

Lille: Efter flot sæsonstart med syv velfortjente point i første tre runder, løb den nordfranske klub ind i et skuffende og uheldigt 0-1-tab i Angers. Lille havde masser af afslutninger (17 mod 6), men kun 3 af dem var inden for rammen.

Men i 5. runde kom Lille (med def-midtbanemand Mendes klar efter karantæne og debut til nyankomne angriber Fonte) tilbage på hesten med fortjent 3-2-sejr i lokalderbyet i Amiens selv om hjemmeholdet til sidst (brændte straffe på stærk Maignan) var meget tæt på at indhente Lilles tremålsføring. Hattrick af højrekantsmand Pepe (2 på straffe, men begge fremprovokeret af Pepe) selv om han pga skade langt fra var 100%, ifølge træner Galtier.

Tvivl: Nytilkomne Pied (højreback) og Leao (offensiv)

Nantes: Efter tab i første 2 runder har Nantes fået point i seneste 3, inkl fortjent 3-2-sejr i Strasbourg; effektiv udnyttelse af hjemmeholdets løse defensiv.

Senest 0-0 mod Reims. Lidt uheldigt. 12 forsøg/6 inden for rammen mod 7/0. Dvs manglende ineffektivitet. Ustabilliteten er nok typisk for et hold der skiftede meget ud i truppen i sommerferien og desuden fik ny træner.

Tvivl: Sommertilgang Fabio (back) plus reserver Kayembe og Dupé.


Angers – Toulouse
Fysisk stærke og kontrafarlige Angers mod Toulouse med den kvikfodede offensiv

Angers: Åbnede sæsonen med 3 fortjente nederlag, men vandt så i fjerde runde 1-0 over ellers højtflyvende Lille. Der havde mange afslutninger, men få nærgående. Det fysisk stærke, vestfranske hold brugte i 5. runde samme velorganiserede defensivtaktik mod boldglade Dijon og fik masser af kontraplads og havde flere nærgående afslutninger end hjemmeholdet: fortjent 3-1-udesejr.

Fravær:
Tvivl: def-midtbanemand Pajot (starter/afløser – ude seneste 3 kampe)
Tilbage: kreatør Mangani, nok venstreback Andreu

Toulouse: Efter skidt sæsonåbner med stort nederlag i Marseille, har Toulouse spillet godt og står med 10 point for 5 kampe. Mange sommerudskiftninger, inkl på trænerposten, men et godt hold er banket sammen. Med nogle lynhurtige offensivfolk.

Senest: 1-1 mod Monaco; Toulouse burde have vundet: 13 forsøg/6 inden for rammen mod 12/2. Udligning ved sommertilgang-angriber Iseka, sparet fra start, men indskiftet for Sanogo.

Fravær: angriber Sanogo (mest indskifter – nyt fravær), defensiv-midtbanemand Mbia (sommertilgang; stadig ikke i form til førsteholdet)
Tilbage: Todibo (midterforsvar)


Montpellier – Nice
To måder at spille tremands-midterforsvar: Montpellier pakker sig gerne og slår lange bolde, mens Nice er mere boldfast. Kan Montpelliers tunge midterforsvar holde lynhurtige Saint-Maximin? Sinker Balotelli Nice-spillet?

Montpellier: Efter nederlag i 1. runde fik Montpellier spil syv point i de næste tre runder. I 4. runde 1-0-sejr hos oprykker Reims; dog temmelig heldigt.

Femte runde: 1-1 hjemme mod Strasbourg. Montpellier manglede 2 nøglespillere, højre wingback Aguilar og kreatør Mollet, men var alligevel bedst i svag kamp (10 forsøg/3 inden for rammen mod 7/1). Måske fordi tomands-midterforsvaret, som man stillede med i modsætning til det normale tremands, alligevel blev til tre i femte minut med skade til offensivmand Dolly og indskiftning af midterforsvarsreserve Le Tallec, flot indsats og mål. Men udligning i overtiden af Strasbourg der pressede på og fremtvang hovedstødsmål af Mothiba.

Fravær: venstrekant Dolly (mest indskifter, men startede senest)
Tvivl: off-midtbanemand Mollet (manglede i seneste kamp)
Tilbage: Aguilar (højre wingback), Mollet

Nice: Nice (diverse sommersalg) åbnede med 3 dårlige kampe (inkl 0-4 hjemme mod Dijon). Bedre i 4. runde mod Lyon, men sejr var heldig (29 forsøg mod 8). Men fremgang for 5-3-2-systemet. Og i 5. runde mod Rennes klikkede det. Rennes stillede dog uden rigtige fløje fra start; hvilket nok gjorde det nemmere for Nice.. Men stærk kamp, især af den hurtige kantspiller/angriber Saint-Maximin.

Skader: Diverse reserver + Barbosa (def-midtbane – starter/afløser; ude seneste 2 runder) mangler stadig
Tilbage: angriber Balotelli der måtte stå over i seneste runde (han er dog stadig et stykke fra topformen)


Reims – Dijon
To små hold der kan flyve højt, men også falde dybt. Begge: God sæsonstart, ret skidt fortsættelse. Holder Dijon igen med den naive angrebslyst efter lektion? Hvis ja, måske værdi i udeholdet.

Reims: Oprykkeren åbnede sæsonen med to fine sejre (lidt heldigt mod Lyon), men tabte så de næste to runder; 1-4 i Amiens og 0-1 hjemme mod Montpellier. I sidstnævnte var Reims dog temmelig uheldig.

Senest 0-0 i Nantes. Disciplineret indsats, men lidt heldig uafgjort: 7 forsøg/0 inden for rammen mod 12/6.

Tilbage: højreback Metanire (efter 2 kampes karantæne)

Dijon: Åbnede sæsonen med bulder og brag og 3 flotte sejre, men snublede så med en ret uheldig 0-2 hjemme mod Caen i en chancefattig kamp.

Femte runde: fortjent 1-3-tab mod Angers. Dijon havde bolden klart mest, men var sårbar over for kontraer. Samme antal forsøg: 14 og 14, men Angers farligst. Bagefter beklagede Dijon-manageren forkert (oversatset) taktik mod kompakt og kontrastærkt hold.

Fravær: fløjspiller Sammaritano, defensiv-midtbanemand Balmont (afløser), offensivmand Kwon (starter i sidste sæson, skadet i denne).


Saint-Étienne – Caen
Kedelig kamp mellem hold der ikke tør tage initiativet? Værdi i Caen?

Saint-Étienne: Helgenklubbens hold var ubesejret og havde kun lukket 2 mål ind i 4 runder, men det klare fokus på defensiv organisation hjalp ikke i femte rundes 0-4-nederlag hos PSG. Ydmygende lussing, især fordi hjemmeholdet manglede Neymar og Mbappé. SEs Tunge midterforsvar og fravær af højreback Debuchy kostede.

Tvivl: højreback Debuchy (starter; manglede i seneste runde), Cabella (kreatør/kant – starter), angriber Beric (indskifter)

Caen: Efter skidt sæsonstart (efter diverse spillerfarvel) vandt normannerne i 4. runde 2-0 hos ellers ubesejrede og velspillende Dijon. Hjemmeholdet kom ikke frem til ret meget farligt. Det gjorde Caen heller ikke, men tank-centreforward Crivelli scorede på tilfældig chance, og nytilkomne og indskiftede Beauvue viste til sidst sin speed på en kontra-friløber.

I 5. runde fik Caen fortjent 2-2 mod Lyon trods 10 mod 11 i 35 minutter. Stærk kontrabold, og godt målmandsspil af Samba (bortset fra ved Fekirs frisparksmål). 19 forsøg mod 18.

Fravær: midterforsvar Djiku (starter), defensiv-midtbanemand Sankoh (indskifter); nye karantæner
Tvivl: angriber Crivelli


Strasbourg – Amiens
To nordfranske klubber der kan score, men så sandelig også lukke mål ind. Over-spil?

Strasbourg:
Efter god sæsonstart med fire point i første to runder, tabte Alsace-klubben Strasbourg de to næste. Meget fortjent 0-2-tab hos overlegne Lyon samt 2-3 hjemme mod Nantes via løs defensiv indsats. Typisk Strasbourg (der til gengæld har en kvik offensiv).

Senest: 1-1 i Montpellier der manglede 2 nøglespillere, men alligevel var bedst i svag kamp (10 forsøg/3 inden for rammen mod Strasbourgs 7/1). Men god udligning i overtiden af Strasbourg der pressede på og fremtvang hovedstødsmål af Mothiba.

Tvivl: Saadi (angriber – starter/indskifter; ude siden sommer), Koné (midterforsvar – sommertilgang; 1 indskiftning; manglede i seneste runde)

Amiens: Efter tung sæsonstart tog Amiens revanche i runde tre (4-1-hjemmesejr over Reims) og fire (nydelig 0-0 ude mod stærke Saint-Étienne). Men i runde fem blev det 2-3 hjemme mod lokalrival Lille. Fortjent tab selv om Amiens i sidste kvarter var tæt på (brændte endda straffe) at udligne Lilles tremålsføring. Efter den nytilkomne def-midtbanemand Blin (startede pga fravær af normalstarter Zungu) udgik i 24. minut, manglede der midtbanebeskyttelse af forsvaret.

Skader: defensiv-midtbanefolk Zungu (2. kamp i træk) og Blin (nyt fravær)
Tvivl: offensivmand Mendoza (ude i seneste runde; afløser Ghoddos gjorde det ok)
Nok tilbage efter skade: def-midtbanemand Monconduit (afløser) – kan nok proppe hullet på midtbanen

3 Kommentar

Tilføj kommentar