18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Liverpool-Tottenham (10/03)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:I en weekend præget af FA Cup i England stikker denne storkamp ud, og der bør være grund til at have forventninger til affæren på Anfield. Jeg er dog noget overrasket over, at opgøret ikke er vurderet tættere.

Liverpool har imponeret med to gange uafgjort mod Arsenal og Manchester City og storsejre over mindre hold, så optimismen spirer ved Merseyside. Liverpool mangler dog stadig stabilitet og kynisme, når spillet ikke hænger sammen, og i denne sæson er det endnu ikke lykkedes at slå et hold fra top seks.

I det lys forundrer det mig, at Liverpool tildeles så stor en favoritværdighed mod Tottenham, som vel sagtens kan tage titlen som ligaens mest formstærke mandskab. Spurs har ikke tabt i 12 kampe i træk, og i Bale har de hvidblusede verdens bedst spillende pt. Tottenham er generelt et glimrende udehold, da lyn som Bale og Lennon ofte får mere plads at angribe på.

Til dette opgør er wingen Lennon tvivlsom, og det vil være en svækkelse at skulle undvære ham. Liverpool glæder sig til gengæld, da angrebsraketten Sturridge igen er kampklar.

Desuden har Spurs en kamp i benene fra i torsdags, men det får mig ikke til at kigge i retning af hjemmeholdet. Tottenham har ikke tabt i de seks seneste udekampe, hvoraf fire er vundet. Samtidig har Spurs haft styr på Liverpool i de seneste indbyrdes møder, hvoraf Liverpool ikke har vundet i seks forsøg.

Der er værdi at hente i de saftige odds for kryds og udesejr, men jeg finder det mest attraktivt med en gardering.
Denne tråd er relateret til Liverpool - Tottenham

11 Kommentar

Tilføj kommentar