18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lille - Angers SCO

1 kommentar
21 Visninger
Odds for Over virker høje i denne fredagskamp, og jeg pønser på et spil, evt live. Lige nu har Betfair Sportsbook odds 2,3 for Over 2,5 mål.

Lille tabte 0-2 i Reims i seneste runde, men var 10 mod 11 i det meste af anden halvleg og brændte straffe. Angriber Osimhen står noteret for 4 mål efter de første 4 runder og kan med sin speed gøre det grumme svært for det tunge Angers-midterforsvar. Hjemmeholdet må undvære kreatør Yazici, men det kan faktisk være en fordel for det målsøgende spil. Det betyder nemlig nok at sidste sæsons centralkreatør Ikoné flyttes ind fra den højrekant hvor han har virket lidt malplaceret. Bemærk også at Lille er i gang med at indkøre Renato Sanches på den defensive midtbane, og han er god for Over-spil: Tager mange chancer i det opbyggende spil. Det kan betyde fremragende, konstruktive afleveringer, og det kan betyde farlige boldtab.

Angers ventes at stille i en 4-3-3 med en kreativ midtbane og ganske kvikke frontfolk. Det kan godt være at manager Moulins får holdet til at stå kompakt og defensivt på en svær udebane, men mon ikke der falder nogle kontraangreb af.

Forventede opstillinger:

Lille : Maignan - Celik, Fonte, Gabriel, Bradaric - Araujo, André, Sanches, Bamba - Ikoné - Osimhen

Angers : Butelle - Manceau, Traoré, Thomas, Aït-Nouri - Pereira Lage, Santamaria, Mangani - Capelle, Alioui, Bahoken

Mvh Jens Bøye, forum- og analyseredaktør (og Ligue 1-tipper, med mere)
Denne tråd er relateret til Lille - Angers

1 Kommentar

Tilføj kommentar