18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lecce-SSC Napoli (15/04)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Hvilken fantastisk uge for det lille syditalienske hold Lecce, der efter udraderingen af Roma på Via del Mare i weekenden, fulgte op med tre sene - og en smule heldige - point på Sicilien mod hjemmestærke Catania. Og nu kan karismatiske Cosmi, der overtog holdet i december, pludselig se sit hold bare to point fra redningen.

Der venter holdet flere vanskelige kampe, bl.a. ude mod Lazio og Juventus samt den måske afgørende dyst hjemme mod Fiorentina, så endnu tre point mod Napoli ville bestemt lune.

Lecce er topmotiveret og sprængfyldt med selvtillid. Dvæl ikke for længe ved den ringe hjemmestatistik; holdet har nemlig ikke tabt her siden januar, hvor Juventus var på besøg.

Napoli er gået helt ned siden man røg ud af CL for en måned siden; man er sejrsløse i fem kampe, og de seneste tre er tabt. Klubben er inde i sin dårligste periode i tre sæsoner. Man er både mentalt og fysisk udmattede efter en lang sæson, og både træner og spillere har udtrykt deres bekymring herom; i midtugens nederlag til Atalanta indrømmede Mazzarri, at hans spillere kun havde luft til 45 minutter.

Med fortsat seks point op til den CL-givende 3. plads, ser det efterhånden mere end svært ud. Og med tanke på, at napolitanerne allerede har sikret sig en EL-billet via pokalen og i øvrigt har mulighed for at vinde et trofæ i den turnering, er holdets fortsatte motivation i Serie A usikker. Der er altså en risiko for, at denne kamp bliver et vendepunkt, da det er definitivt sidste udkald.
Denne tråd er relateret til Lecce - SSC Napoli

3 Kommentar

Tilføj kommentar