18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lazio-Udinese (18/12)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Den italienske weekend rundes af med et rigtigt topbrag i Rom mellem to af sæsonens mest positive overraskelser, Udinese og Lazio.

Begge hold har været i aktion i Europa League i midtugen, hvor de stillede med flere stærke folk – med en lille fordel til Rejas tropper, som har haft én dags mere hvile end Udinese og bl.a. sparede angrebsmakkerne Klose og Rocchi.

Jeg forventer en tæt, men livlig kamp, hvor trætheden kan komme til at spille en rolle i løbet af 2. halvleg og lægge en dæmper på forestillingen. Lazio har ikke været så imponerende på hjemmebane i denne sæson, og har generelt haft lidt svært ved at sætte sig igennem og komme frem til de store chancer – på trods af spilovertag.

Udinese har omvendt haft stor succes med at lukke ned for modstandernes trusler, og er som regel et meget vanskeligt hold at spille mod, både hjemme og ude. Holdet giver ikke mange chancer væk, og er da også det hold i ligaen, der har lukket færrest mål ind.

Lazio må døje med en del fravær, men et par stykker af de spillere, der ellers var meldt ude tidligere på ugen, ser nu ud til at blive klar alligevel. Udinese mangler fortsat forsvarsspilleren Domizzi, men kan ellers stille i stærkeste.

De har godt nok ikke spillet uafgjort i Rom i de seneste fem kampe, men det har været nogle tætte opgør. Sidste gang blev kampen afgjort to min. før lukketid på et selvmål af Udineses Zapata (3-2 til Lazio) og forrige gang stod der 1-1 inden Isla blev smidt ud, og det udnyttede Lazio til at vinde 3-1.
Denne tråd er relateret til Lazio - Udinese

7 Kommentar

Tilføj kommentar