18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lazio-Siena (19/12)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:1/8-finale. Stadio Olimpico, Rom.

Jeg kan godt lide at bette imod favoritter i pokalkampe - fordi de ofte stiller med mange reserver. Det gør Rom-storklubben Lazio sandsynligvis også i denne kamp, men alligevel tøver jeg med et spil på Siena. Toscanerne er nemlig nedrykningstruede og vil næppe ofre 100% på en pokalkamp når der venter en ligakamp på lørdag.

Lazio (vandt 1-0 hjemme over Inter i lørdags; 4. hjemmesejr i træk og 6. ligakamp i træk uden tab) har alle stamspillere med i truppen (bortset fra forsvarer Dias og offensivmand Candreva, og de var kun indskiftere i weekenden), men de fleste (herunder topscorer Klose og førstemålmand Marchetti) starter nok på bænken. Der ventes kun 4 gengangere fra Inter-kampen fra start: midterforsvarerne Ciani og Biva, venstrekantspiller Lulic samt kreatør Hernanes.

Siena har også næsten alle stamspillere med (der mangler kun højre-wingback Angelo), men vil nok spare nøglespillere som topscorer Calaió og målmand Pegolo fra start. Og det selv om den spritnye træner Iachini (kom til i mandags efter fyringen af Cosmi) udtaler at pokalturneringen er en opgave der skal respekteres.

Varm luft, tror jeg, fra Iachini der godt ved at for Siena handler det om at overleve i Serie A. Klubben startede sæsonen med 6 minuspoint og er pt agterlanterne med 11 point, 4 op til redning. Cosmi blev fyret pga 3 klare nederlag i træk, senest i søndags 4-1 hos lokalrivalen Fiorentina.

Tjah - jeg er i tvivl. Hvad siger I derude - er kampen spilbar?
Denne tråd er relateret til Lazio - Siena

2 Kommentar

Tilføj kommentar