18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lazio-Catania (08/01)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Kvartfinale. Stadio Olimpico, Rom.

Odds 1,8-1,9 for ettallet lyder umiddelbart ret godt når der er tale om det hjemmestærke tophold (nr 2) Lazio mod det ret udesvage midterhold Catania.

Men dette er pokalturneringen, og det betyder typisk reserveprægede hold. I 1/8-finalen stillede Lazio med 9 reserver i hjemmekampen mod Siena (og vandt, men først via straffesparkskonkurrence). Jeg ved ikke om det bliver til lige så mange reserver denne gang, men selv om Lazio har alle stamspillere med i truppen, bortset fra førstekeeper Marchetti og midterforsvarer Dias, vil en del af dem (fx topscorer Klose) nok se til fra start.

Hvad med Catania? Stiller heller ikke i stærkeste opstilling: 2 forsvarere mangler, og desuden vil træner Maran nok, ligesom Lazio-manager Petkovic, stille med andenmålmanden. Til gengæld meldes der at der nok bliver spilletid, og muligvis meget af slagsen, til topscorer Bergessio.

Det kan i øvrigt nævnes (jeg ved dog ikke hvor relevant det er) at Catania faktisk har et glimrende tag på Lazio: Romerne har kun vundet een af de seneste 8 møder. Catania har vundet se seneste 2 (herunder 4-0 i november), begge på hjemmebane, og fik 1-1 i seneste kamp hos Lazio.

Jeg har svært ved at vurdere om der er værdi i oddsene, må jeg erkende. Men her er i hvert fald noget info - så må I selv bedømme...
Denne tråd er relateret til Lazio - Catania

Tilføj kommentar