18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lazio-Cagliari (05/01)

Torben N. Sørensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Vinter-pausen har været kort i Italien, seneste spillerunde var for blot to uger siden, så man kan formentligt godt tillade sig at overføre holdenes form fra december. Lazio har ikke tabt i 11 kampe, de ligger på Serie A’s andenplads, og de ligner i mine øjne den mest seriøse Juventus-udfordrer til scudetto’et.

Cagliari har kun hentet fem point (en enlig hjemmesejr over Pescara) i 10 kampe, og problemerne synes at tordne sig op for Sardinien-klubben. Angrebet scorer for lidt, forsvaret har i november og december lækket som en si, og der er i den økonomisk trængte klub næppe penge til at hente forstærkninger ind i januars transfer-vindue.

Cagliari plejer at være specialist i at undgå nedrykning, men denne sæson ser kritisk ud for dem.

Udover form og statistik – Lazio er stærke 7-1-1 hjemme på Olimpico – så peger også teamnews hjemmeholdets vej. Lazio har ganske vist syv spillere ude, hvilket jo kan lyde voldsomt, men ingen af dem havde formentligt fundet frem til start-opstillingen i aften alligevel. Derfor vil jeg postulere et Lazio-mandskab i absolut stærkeste. Kun fire folk er ude for Cagliari, men her er der tale om tre stamspillere, samt en forsvars-reserve, som med to faste forsvarere i karantæne, ville have startet inde, hvade han ikke været skadet.

Man skal i Italien være varsom med at spille imod hold i dårlig form, som kritisk har brug for point (og det har Cagliari), men jeg synes, der er for mange faktorer, som peger på Lazio-sejr.
Denne tråd er relateret til Lazio - Cagliari

1 Kommentar

Tilføj kommentar