18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lazio-AC Milan (01/02)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Kan Lazio stoppe AC Milans Scudetto-tog? Næppe. De lyseblå romere har faktisk ikke vundet én eneste Serie A-kamp mod de rød- og sortstribede milanesere i 14 år (!). Situationen bliver ikke bedre af, at Lazio er langt fra at have sidste sæsons stærke hjemmebane, og formår ikke for alvor at sætte sig igennem offensivt. Og her får man så besøg af et AC Milan-hold (bedste udehold i ligaen), der styrer direkte mod mesterskabet og kommer med kun ét nederlag i de seneste 15 kampe med muligheden for at gå alene i spidsen efter Juventus' udsatte kamp i går. Dét vil være en kæmpe motivation for Allegri.

Lazio, som havde et flot efterår, er efterhånden begyndt at tabe niveau og dale ned i tabellen - ganske som sidste sæson. Man har blot to sejre i de seneste seks kampe (over Chievo og Atalanta), og i de seneste fire topkampe (mod Napoli, Udinese, Juventus og Inter) er det blot blevet til to point. Reja forsøger at stå kompakt (og angribe på kontra); en taktik der delvist virkede på San Paolo, da man fik 0-0, men mod både Juventus og Inter ville man simpelthen for lidt offensiv, trods en ellers fin start.

AC Milan, der kommer med to friske 3-0-sejre efter nederlaget til lokalrivalerne Inter, står bomstærkt defensivt og har blot lukket ét mål ind i seks kampe, og det er svært at se Lazio for alvor være en trussel. Allegri vil formentlig lægge tryk på Lazio fra kampens start i forsøget på et hurtigt mål, der vil tvinge Lazio frem ad banen.
Denne tråd er relateret til Lazio - AC Milan

12 Kommentar

Tilføj kommentar