18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Laura Robson-Marina Erakovic (29/06)

Lars Baes har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Wimbledon – 3. runde – græs

Der er gået lidt klassisk britisk hype i Robson under Wimbledon, fordi hun har vundet et par runder, og fordi alle i forvejen forventer, at hun på et tidspunkt kommer til at blande sig i verdenstoppen. Til trods for to sikre sejre så tror jeg dog ikke, hun er mentalt klar til at blande sig med de allerbedste i en turnering som denne endnu, og jeg tvivler på, hun når frem til kvartfinalen mod Serena, selv om hun både i dag og i fjerde runde mod Kanepi/Riske vil være favorit.

Grundlæggende synes jeg, hun får for megen kredit oddsmæssigt for sine sejre hidtil. Kirilenko havde skadesproblemer og trak sig endda i double, som hun ellers plejer at prioritere meget højt. Duque-Marino, som Robson slog i anden runde, må ikke være noget match for hende, så jeg synes ikke, der kan lægges meget i den sejr. Nu møder hun imidlertid en spiller, som kan finde ud af at spille på græs + virker meget formstærk, og så synes jeg, der er god mulighed for, at Robson, som stadig virker nervøs i de pressede situationer, kan få meget tung modstand. Erakovic server godt, har 58-16 på underlaget og slog Robson i Birmingham sidste år. Robson kan meget vel være stærkere nu, og det er også muligt, at publikum kan blive til hendes fordel i et tæt opgør, men Erakovic bør som minimum holde kampe nogenlunde tæt, og 1,60 for et enkelt sæt er fint betalt.
Denne tråd er relateret til Laura Robson - Marina Erakovic

Tilføj kommentar