18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kroatien-Spanien (18/06)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Det ligner en målrig kamp. Ikke fordi 2-2 giver begge hold en kvartfinalebillet på bekostning af Italien – jeg tror både Spanien og Kroatien først og fremmest tænker på sig selv og i øvrigt gerne vil have gruppens førsteplads.

Men fordi det tegner til at blive en velspillet fodboldkamp mellem to teknisk stærke og offensivt indstillede mandskaber (begge med visse svagheder i defensiven). Kroatien ville nok under normale omstændigheder være forsigtig mod Spanien, men 0-0 eller 1-1 betyder kroatisk farvel (hvis Italien vinder over Irland).

Over-oddsene er dog også derefter – jeg har svært ved at finde værdien. Man kan jo ikke afvise at de to tekniske mandskaber neutraliserer hinanden.

Hvad så med 1X2? Europa- og Verdensmestrene fra Spanien (hos hvem angriber Torres fik gang i målscoringen mod Irland) er favoritter, selvfølgelig, men begge hold har vundet en nem sejr over Irland og spillet uafgjort mod Italien – og man skal ikke afskrive Kroatien der blandt andet i hovedspillet ligner en trussel for spanierne.

Kroatiens kreatør Modric havde det langt hen ad vejen svært mod Italien, men der er andre farlige folk, fx tremålsskytte Mandzukic (angrebsmakker Jelavic er dog tvivlsom pga sygdom).

Til gengæld ligner de kvikke spaniere gift for et lidt tungt kroatisk midterforsvar.

Et ekstra element er i øvrigt at vigtige spillere på begge hold har en karantænetrussel hængende over hovedet: gult kort i denne kamp betyder tilskuerstatus i en eventuel kvartfinale...

Hvad siger I derude – er der værdi i oddsene?
Denne tråd er relateret til Kroatien - Spanien

14 Kommentar

Tilføj kommentar