Khabib var endnu engang uimodståelig. Poirier fik truet ham enkelte gange, en rigtig god højrehånd i anden runde og en glimrende guillotine, som formentligt havde taget en del ud i tredje runde, men ellers var dette endnu en dominerende præstation. Jeg bliver ved med at være imponeret over russeren. Det er ikke nogen hemmelighed, hvad han vil, men ingen kan stoppe det. Det minder mig lidt om Rouseys armbar, men jeg så hendes modstandere være på et noget andet niveau, end hvad Khabib er oppe mod i dag. Det er best of the best, som ikke har noget svar. Nu skal vi altså have kampen mod Tony. Hvis han ikke kan stille noget op, så er den division nærmest lukket, selvom jeg også gerne så russeren mod Gaethje.
Udover Barboza-Felder, som var en fremragende kamp med en skuffende afgørelse, så var aftenens øvrige højdepunkter Azaitars bombe, som faceplantede Packalen, Ferreiras meget overraskende sejr mod farlige Taisumov og Blaydes' brydeopvisning mod Abdurakhimov. Packalen har ikke niveau til UFC, ud fra hvad jeg har set, så lad os lige se Azaitar an, før vi begynder at tale om potentielle matchups. Taisumov var tæt på i første runde, men hans kondition svigtede totalt efterfølgende. Det var rimeligt chokerende, idet han oftest går tre runder uden at blinke, og dette fik mig til at blive en smule bange i forhold til temperaturen i arenaen. Det kom dog ikke rigtig til at spille en afgørende rolle siden, sådan som jeg så det. Blaydes lader til at være klar favorit mod alle i divisionen udover top tre. Han er skarp!
Jeg var desuden begejstret for Salikhovs højrehånd, som stoppede Taleb. Jeg ser canadieren være slidt, så resultatet siger ikke så meget, selvom det var solidt. Jeg ved ikke, om han har kæben til at begå sig på det niveau længere. Det var dog en dejlig odds 2.00 ligesom Azaitars stoppage. Jeg havde også Magde til 1.60 og en god sjat på Blaydes stoppage til 1.80, men til gengæld glippede Jojua, Lee og Taisumov foruden den ærgerlige dom mod Barboza. Makachev ser også bundsolid ud. Det var en farlig test til aften, men den blev klaret overbevisende. Det var i øvrigt utroligt, at han ikke fik knockouten, efter det knæ han landede. Ramos så ud som en mand, der kunne gå ud ethvert øjeblik. Jeg er glad for, at jeg ikke rørte ved den kamp. Det var overordnet set et glimrende event, og jeg er positivt overrasket over stemningen i arenaen. Jeg frygetede på forhånd, at det ville lyde som en kirkegård, når publikum ikke rørte alkohol, måske lidt stereotypt, men dette har man set før, og jeg har en klar teori om, at events bliver vildere, når der er fuldt hus tidligt. God stemning smitter af på fighterne, mens de varmer op. De kan høre det koge, når der er godt gang i den på prelims, og det tænder dem.