18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Juventus-Roma (22/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Nr 1 mod nr 5. Begge har brug for point, og helst en sejr. Omvendt vil uafgjort være klart bedre end tab. Juve kæmper for mesterskabet, Roma for en CL-billet.

Juventus er klar favorit i denne kamp. Zebraerne er ubesejret i denne sæson og er især svære at have med at gøre hjemme i Torino hvor senest Inter (2-0), Napoli (3-0) og Lazio (2-1) har måttet bide i græsset.

Juve har rækkens klart bedste forsvar (næsten identisk med den italienske landsholds-defensiv), men offensiven kan også vise tænder: med 53 mål er Juve rækkens tredjemest scorende hold, 1 mål foran Roma.

Roma kan bestemt også, og når det kører for Luis Enriques hold, spiller det næsten som Barcelona: uhyre boldsikkert og offensivt sprudlende. Men romerne er generelt klart bedre hjemme end ude hvor de har tabt 6 af de seneste 8 kampe, heraf de seneste 2. 4-2-lussingen i Lecce blev dog fulgt op i seneste runde med 3-1-hjemmesejr over CL-billetkonkurrent Udinese. Forskellen, ud over ude- og hjemmebane, var at danske Simon Kjær var blevet sat af, og midtbane-personlighed De Rossi rykket ned på Kjærs plads i midterforsvaret.

Det gentager Enrique nok i Torino, og man skal ikke afskrive Roma chancen for, med en defensivt solid præstation, at stjæle et point eller tre.

Men umiddelbart ligger det helt klart til Juve.

Hvad siger I derude? Værdi i oddsene?
Denne tråd er relateret til Juventus - Roma

1 Kommentar

Tilføj kommentar