18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Italien-Frankrig (14/11)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Venskabskamp. Parma, Italien.

Umiddelbart ligner det klar fordel til Italien. Hjemmebane, og Frankrig (tabte seneste træningskamp 0-1 mod Japan, i oktober) mangler to nøglespillere i angriber Benzema og midtbanemand Cabaye (sidstnævnte er med i truppen, men er skadet og starter næppe). Desuden er kreative Nasri stadig fraværende, og førstemålmand Lloris (på bænken i Tottenham) har selvtillidsproblemer.

Men Italien (3 kval-sejre i træk, men seneste træningskamp blev tabt 2-1 i England i august) er også et godt stykke fra sin ideal-ellever. Ifølge de italienske udmeldinger vil landstræner Prandelli bænke målmand Buffon og midtbanestyrmand Pirlo fra start. Da midtbaneslider De Rossi slet ikke er udtaget (pga sin udvisning i weekendens Rom-derby) står Gli Azzurri altså uden 3 rutinerede nøglespillere (angriber Cassano, en nøglefigur i EM-kvalen og -slutrunden, er i øvrigt stadig ikke med). Balotelli er med, men skal - i en 4-3-3-formation - spille sammen med El Shaarawy og Candreva. Interessant, men uprøvet.

Ditto med Frankrig: Ribéry og Valbuena er gode driblere (og Giroud en stor og stærk centreforward; scorede målet da Frankrig fik 1-1 i Spanien i 16. oktober-kvalifikationskampen), men kan de, med en ret så uprangende midtbane i ryggen, knække et solidt italiensk forsvar?

To relativt unge og usammenspillede hold. Pokkers svært, synes jeg, at sætte en chancevurdering. Nogen der har spilforslag/inputs?

Cirka-chancevurdering for 1X2: 40-31-29
Denne tråd er relateret til Italien - Frankrig

3 Kommentar

Tilføj kommentar