18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Italien-Danmark (13/07)

Kjartan Nygaard har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:EM (kvinder), Sverige

De danske kvinder leverede et flot resultat ved EM-åbningskampen i Sverige, da de som solide underdogs (Sverige 1,70 pre-match) alligevel fik et 1-1 resultat med fra opgøret. Og det er der en specifik årsag til. Hun hedder Stina Lykke Petersen, og den danske målvogter udmærkede sig med hele to straffesparksredninger i løbet af anden halvleg.

»Jeg fulgte mit instinkt - og gik til den rigtige side. Det første skud var fint, men det andet straffespark var lidt blødt og nemt at tage«, sagde Stina Lykke Petersen efter kampen ifølge DBU.

Svenskerne satte danskerne under voldsomt pres fra kampens indledning, men da gav dermed også gode omstillingsmuligheder væk, som udmøntede sig i en rød/hvid føring, men udligningen faldt kort tid efter i kølvandet på sjusket dansk forsvarsspil. I slutningen af opgøret var danskerne under massivt pres fra værterne på Gamla Ullevi, men den forventelige svenske sejr lod sig udeblive.

Lørdagens modstander, Italien, spillede 0-0 i deres åbningskamp i puljen mod Finland, hvilket får den danske landstræner til at reflektere status således:

»Med to uafgjorte resultater - Italien og Finland 0-0 og vores 1-1 - er det jo lidt som om, at turneringen ikke rigtig er startet«.

»Alle fire hold har fortsat alle muligheder for at gå videre. Jeg er optimistisk - Sverige var ikke dårlige i dag, vi var bare rigtig gode«, lyder det fra landstræneren efter kampen ifølge DBU.

Danmark favoritter til odds 2,10 på max hos blandt andet Ladbrokes, men der er slash på i øjeblikket. Næsten samtlige bookmakere ligger under odds 2 - eks. er Bet365 nede i odds 1,93.

Markedet har stor tillid til et målfattigt opgør, og under 2,5 mål ligger i ca. odds 1,70, hvilket vel ikke er helt ulogisk taget vigtigheden af kampen i betragtning på baggrund af de indledende uafgjorte opgør i puljen.

Hvad siger folket derude til opgøret?

Tilføj kommentar