18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Israel Adesanya - Anderson Silva: Adesanya w/ KO, TKO el. disq

4 kommentarer
64 Visninger
Jeg vil prøve at komme med et par spiltanker til resten af cardet. Det er enormt ærgerligt, at cardet mister sit main event, men så må vi håbe på en indbringende frem for en spændende aften!

Martinez-Buren: To bantamvægtere som kæmper for deres job. Ingen har gjort noget stort væsen af sig i UFC indtil videre, men det overrasker mig alligevel, at Buren er underdog. Der var klare forbedringer i hans anden kamp i buret mod Vera. Han tog første runde, inden han blev træt. Det er ikke så meget, som han skal korrigere, før han kan gennemføre en lignende opskrift fra Vera-kampen mod Martinez, som er en tough, men ret begrænset fighter. Her er jeg oftest tilbøjelig til at vælge grappleren, som på det her niveau kan sikre en pointsejr med et par takedowns. Det er en ren mavefornemmelse, da vi ikke har set meget til nogle af de to mænd endnu, men jeg ser en ret lige kamp. Buren til 2.30 er godkendt.

Crute-Alvey: Svært at blive klog på Crute, som ikke har mødt særlig stærk modstand endnu. Han er ubesejret og stor og stærk for divisionen (mod en tidligere mellemvægter), men han viste huller i sit striking defense på DWTNCS, hvor han fik sin kontrakt. Den her slags kampe er næsten altid tæt på 50-50 med en Alvey, der aldrig får det til at se kønt ud, men som er en farlig herre for alle udenfor top 15 pga. sin power og kæbe. Det ligner en kamp mellem to power strikere, og så foretrækker jeg den langt mere rutinerede Alvey, som har set alting i buret før, når han nu er underdog. Alvey til omkring 2.30 er igen godkendt.

Yahya-Simon: Utroligt tæt kamp, som er svær at regne ud. Jeg kan dog ikke komme udenom, at bookmakerne gang på gang undervurderer Yahya. Han har vundet syv af sine otte seneste kampe, men han bliver alligevel betragtet som underdog hele tiden. Nu er han blevet spillet lidt ned, så kampen er 50-50. Simon er farlig med sin brydning, kondition og styrke. Vi har set Yahya løbe tør for energi i kampens anden halvdel, når hans jiu-jitsu ikke er effektiv. Det kan ske her, men jeg er ikke sikker. Simon er nemlig primært en grappler, som elsker at scramble rundt på jorden og lede efter chokes. Han er aggressiv, hvilket efterlader åbninger, men han klarer sig igennem med sin fysik. Det er en farlig cocktail mod en jiu-jitsu-troldmand. Yahya har fået flere folk til at ligne novicer på jorden. Man skal ikke derned med ham, ligesom det er tilfældet med hans landsmænd Formiga og Maia - måske er de endimensionale, men hold op de er gode på det ene område. Yahya til omkring 2.00 er solidt.

Desuden kunne man overveje en Vannata-sejr før tid til 1.50, eller på knockout til 2.40, hvis man er efter det lidt mere risikable spil med højere gevinst. Amerikaneren har skuffet mig lidt på det sidste. Han er altid underholdende, men jeg havde forventet mere. Nu bliver han efter alt at dømme "thrown a bone", så han kan nappe en overbevisende sejr og beholde sit job uden problemer. Det er på høje tid efter seks UFC-kampe og kun én sejr. Han er så meget bedre end det. Der er ingen garanti for, at hans modstander overhovedet har niveauet til at kæmpe i UFC med en rekordliste på 6-4 fra den regionale scene i Brasilien. Jeg forventer, at "Groovy" trods sine begrænsninger er for skarp og for eksplosiv på det her niveau.

Jeg har ikke lavet normal research på ovenstående forslag, så jeg tør ikke love, at det er gode spil. Det er de fornemmelser, jeg har haft, som jeg har tænkt over cardet i løbet af ugen, men det er formentligt spil, som jeg kaster mig over, når eventet går i gang :-)
Denne tråd er relateret til Israel Adesanya - Anderson Silva

4 Kommentar

Tilføj kommentar