18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Island-Danmark (04/06)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Lørdag skal det danske landshold atter i ilden (”fra asken til ilden” får pludselig en helt ny betydning denne lørdag) når de indtager Laugardalsvöllur i Reykjavik til den femte kvalifikationskamp frem med EM 2012. En sejr er påkrævet mod Island, der ligger sidst i Gruppe H med ét point, hvis danskerne skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at spille med når det går løs i Polen og Ukraine næste sommer. Mens vi afventer eksperttip på kampen (kommer senere på ugen) kan vi jo passe starte diskussionen med denne infoanalyse.

Morten Olsen har på forhånd lagt en dæmper på forventningerne om pæn fodbold, med henvisning til den islandske vinter, der har varet længere end normalt, og efterladt en fodboldbane i ikke helt optimal tilstand. Askeskyen fra Grímsvötn har næppe bidraget med meget godt i forhold til banens tilstand forud for kampen, men i sidste ende er det nok ikke noget, der fortjener meget mere spalteplads end det allerede har fået.

Det er et dansk landshold, som på mange måder er i sin vanlige tilstand med en god håndfuld stamspillere, som kun ser begrænset spilletid på deres respektive klubhold. Eneste deciderede stamspiller som er fraværende fra truppen er Daniel Agger.

Islands trup indeholder flere navne, som vil være at finde på dansk grund ved U/21-EM senere på måneden, og truppen indeholder ingen navne, som ikke tidligere har været at finde på landsholdet (den mindst erfarne har tre landskampe på CV’et).

I 21 landskampe gennem tiden har Danmark vundet 17 og spillet fire uafgjort mod Island – tre af de fire uafgjorte er spillet i Reykjavik (alle venskabskampe), med det seneste gående tilbage til 1991. Siden da har Danmark vundet de fem kampe mellem holdene (to i Island), som alle er afviklet på denne side af årtusindskiftet, og alle har været i kvalsammenhæng.

Lad os få noget debat. Får islændingene kastet aske i maskineriet eller får Danmark den nødvendige sejr?
Denne tråd er relateret til Island - Danmark

34 Kommentar

Tilføj kommentar