18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Inter-Juventus (29/10)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Derby d´Italia: Inter fra Milano og Juventus fra Torino – to af støvlelandets største byer og største klubber.

En kamp med masser af prestige og ære på spil. Hvem står umiddelbart bedst rustet til dysten?

Det gør Juventus, trods udebane. ”La Vecchia Signora” gjorde nogle gode sommerindkøb, herunder på trænerposten hvor Conte har ført holdet til førstepladsen efter 0 nederlag i de første 8 runder. I onsdags blev det 2-1 hjemme over Fiorentina.

Inter (1-1 hos Atalanta onsdag) ser bedre ud efter at rutinerede Ranieri har overtaget trænerposten (og efter at Sneijder og Maicon er vendt tilbage efter skader), men der er stadig problemer – i et skaderamt midterforsvar og på midtbanen der er for statisk og for defensiv. I grel modsætning til Juve-midtbanen hvor Marchisio, Pirlo og Vidal har været temmelig fremragende.

Begge hold må undvære førstekeeperen (Julio Cesár og Buffon), men derudover kan Juve sandsynligvis stille i stærkeste; hvorimod Inter stadig mangler Forlán fremme og (nok) Samuel/Ranocchia i midterforsvaret.

Inters stærke sider er pt kreatør Sneijder og højresiden (Maicon og Zarate). Kan Juventus (der har en stærk venstreback i Chiellini, men som har lukket 3 mål ind i de seneste 2 kampe) dæmme op for dem, bør zebraerne have gode chancer i Milano. Inter skal især passe på Matri (3 mål i de sidste 2 kampe).

Det skal også med at Inter har et hårdere kampprogram (dette er holdets 5. kamp på 15 dage, og på onsdag er der CL) end Juve der har Europa-fri i denne sæson.
Denne tråd er relateret til Inter - Juventus

10 Kommentar

Tilføj kommentar