18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Inter-AC Milan: kommentar

Man kan se denne kamp på mange måder, men jeg skal gøre det kort. Opgøret her er mit suverænt største spil denne weekend - fire af fem units i alt. Jeg er med tre units på Inter AH 0 og én unit på Inter AH -0,75. Forklaringen er linien/oddsene.

Hjemmebane-fordelen kan vel bedst vurderes som ca. halv så stor som en vanlig hjemmebane-fordel (de to hold deler stadion, men 90 procent af tilskuerne vil være Inter-fans).

Mandskabs-situationen hos de to hold kan ligestilles. Af vigtige spillere er Chivu, Stankovic og Eto&#39o ude for Inter (Motta og Snejder tvivlsomme), mens Milan mangler Zambrotta og Pato (med Nesta som tvivlsom). Ok - måske et lille plus til Milan her, men ikke noget væsentligt.

Pointen er linien/oddsene. Havde det ikke været for Milans "genrejsning" med de seneste storsejre, hvor især Ronaldinho, men også en mand som Beckham har imponeret, så ville Inter AH 0 formentlig stå i 1,55, max. 1,60. Det er så fair nok, at man justerer en smule for form, men som vanligt er der gået selvsving i markedet over mod det hold, der har vundet storsejre de seneste uger. Ganske klassisk er værdien så på det på papiret stærkere hold, som måske har udvist en smule tvivlsom form.

Flertallet af gamblere har notorisk en dårlig hukommelse, når det drejer sig om at huske mere end en tre-fire kampe tilbage. Uanset de seneste præstationer så bør man på den lidt længere bane kigge på, hvad de to holds bund-niveau er... og er det ikke mere end 150 kampe siden, Inter har tabt hjemme...? ... jo, det er det vist. Et nederlag vil selvfølgelig komme på et tidspunkt, og det kan ske her mod Milan, men oddsene på markedet er i mine øjne helt skæve.

Torben
Denne tråd er relateret til Inter - AC Milan

1 Kommentar

Tilføj kommentar