18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Hoffenheim-Hannover 96 (23/09)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Formstærke Hannover 96, der er et af de bedst spillende hold i øjeblikket, møder søndag bundproppen Hoffenheim, der i sæsonens tre første kampe har hentet 0 point, men indkasseret 11 mål.

I weekenden led man et 5-3 nederlag til Freiburg (på trods af en føring efter 2 minutter) i en kamp der i den grad udstillede holdets defensive mangler. Tim Wiese var særdeles flagrende i målet, især på dødbolde, men det faktum at man tillod hele 23 skud på mål udvider de defensive problemer til hele holdet.

Hannover 96 leverede endnu en stærk præstation, da man vandt 3-2 over Werder Bremen. Der skulle dog et mål i overtiden til at sikre sejren, på trods af at man efter 10 minutter var foran 2-0. Det spillemæssige kan man dog ikke tage fra holdet, der succesfuldt er gået fra en udpræget kontratilgang til at spille attraktivt, angrebsorienteret fodbold.

Til dette opgør må hjemmeholdet undvære Tim Wiese - han erstattes af den blot 20-årige debutant Koen Castels, der normalt gør sig på Regionalligaholdet.

Det taler imod dette spil, at Hannover er uden Szabolcs Huszti, der med to mål og fem assists i de to seneste kampe, har været Bundesligaens bedste. Man har dog en kompetent afløser på plads.

Derudover skal Hannover spille EL-kamp torsdag, men trods dette har jeg alligevel svært ved at se hvorfor formsvage Hoffenheim skal være favoritter her.
Denne tråd er relateret til Hoffenheim - Hannover 96

2 Kommentar

Tilføj kommentar