18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Golf

Abu Dhabi Golf Championship - European Tour

Efter tre turneringer i Østen og to i Sydafrika, starter man i denne uge med den første af tre uger i træk i Mellemøsten. For første gang skal der spilles en European Tour turnering i Abu Dhabi.

Banen
--------
Abu Dhabi Golf Club er en ren lækkerbisken af et anlæg, og spillerne har noget at se frem til. Alle forhold og faciliteter udenfor banen er i topklasse, og banen ligeså. Der er mange oliepenge i denne del af verden, og det har gjort at man har kunne bygge en bane i abosulut topklasse. Banen er en par-72 på 7.204 yards. Som sagt er det første gang at European Tour gæster banen, så det er usikkert hvad vinderscoren bliver. Der er syv stoer søer på banen, og greens kan være lidt drilske. Men med det felt der stiller til start, vil jeg umiddelbart gætte på en vinderscore omkring -15.

Feltet
-------
Verdens nummer to, Vijay Singh, fører feltet af verdensnavne an. Bortset fra Padraig Harrington, Darren Clarke og Paul McGinley, så stiller alle topnavnene fra European Tour til start. Det bliver også spændende at følge de to to amerikanere Chris Dimarco og John Daly, som er kommet med på en sponsorinvitation. Alle fire danskere stiller til start i denne uge, og som det ser ud nu, så spiller alle fire de tre turneringer i Mellemøsten.

Det bliver bl.a. spændende at følge Thomas Bjørn, som netop har skiftet træner, så han nu træner med Leif Nyholm igen. Han har tidligere spillet nogle gode turneringer lige efter at han har skiftet træner.

------------------------------------------------------------------------

Bob Hope Chrysler Classic - PGA Tour

Efter to uger på Hawaii rykker PGA Touren i denne uge ind på fastlandet til Califonien, hvor der spilles Bob Hope Chrysler Classic. Turneringen er lidt specielt idet der spilles fem runder på fire forskellige baner. Turneringen starter onsdag mod normalt torsdag.

Baner
-------
Som sagt spilles der på fire forskellige baner i denne uge. Det er PGA West - Palmer Course (par 72 / 6.950 yards), Bermuda Dunes (par 72 / 6.927 yards), La Quinta (par 72 / 7.060 yards) og Classic Club (par 72 / 7.305 yards).

Banerne er i alle i pt. top stand. Det er baner, hvor man vil blive testet, da banerne på visse huller godt kan være udfordrende. Vejrudsigten lokalt siger godt vejr hele ugen, og det kan betyde en del lave runder.

Sidste år vandt Justin Leonard i -28 for de fem runder. Og ser man tilbage i tiden ligger vinderscoren på -25 til -30.

Feltet
-------
En del af dem som har spillet de seneste to uger på Hawaii stiller ikke til start i denne uge. Men det er stadig et meget stærkt felt man kan præsentere. Således er der mange som starter deres sæson i denne uge, bl.a. Phil Mickelson, som har vundet denne turnering to ud af de sidste fire år. Han holder altid en lang vinterpause, og han spiller næsten altid godt i løbet af januar og februar.

Feltet tæller bl.a. også Chad Campbell, som længe lå i front i sidste uges Sony Open. Derudover synes jeg, at man skal ligge mærke til nogen af de nye på touren. Der var flere nye, som gjorde det godt i sidste uge.

Alle fire svenskere (Jesper Parnevik, Carl Petterson, Daniel Chopra og Richard S. Johnson) stiller til start. De gjorde det alle godt i sidste uge, hvor de alle klarede cuttet. Henrik Bjørnstad klarede som den første nordmand et cut på PGA Touren i sidste uge. Det er endnu uvist om han stiller til start i denne uge. 

http://www.betxpert.com/eksper…

Tilføj kommentar