18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Golf

Volvo China Open - European Tour

2006 sæsonen startede for 14 dage siden med en anden turnering i Kina, nemlig HSBC Championship. Til den turnering var det kun vindere fra 2005 og toppen af verdensranglisten som var inviteret med. Derfor starter sæsonen for alvor i denne uge, hvor spillerne igen er landet i Kina. Denne gang gælder det Volvo China Open, som har Stephen Dodd som forsvarende mester.

Banen :
Volvo China Open skifter hvert år imellem forskellige baner. I år spilles der på Shenzhen Golf Club. Ligesom de fleste baner i Kina, er denne bane også i absolut topklasse, og den er i god stand til denne uge. Der er fyldt med vand på en del af hullerne, men man kan godt forvente en del lave score i denne uge. Længde er ikke afgørende, men derimod er det vigtigt at være præcis ind til green, så man får en masse birdiechancer. Vejrudsigten siger, at der muligvis er noget regnvejr på vej, og så kan det godt blive en svær bane at spille.

Feltet :
Flere af spillerme, som spillede World Cup i Portugal i sidste uge, er også med i Kina. Bl.a. Stephen Dodd, Bradley Dredge og Thomas Levet. Anders Hansen og Søren Hansen kommer også direkte fra Portugal, og de får følgeskab af Søren Kjeldsen. Det er endnu ikke 100% bekræftet om Thomas Bjørn stiller til start. Men mon ikke han gør det i turneringen, hvor han blev nummer to sidste år.

Derudover tæller feltet de bedste asiatiske spillere, men også mange af de spillere som netop er rykket op fra tourskolen og Challenge Touren.

 

http://www.betxpert.com/eksper…

Tilføj kommentar