18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Golf

Volvo Masters (European Tour)

Så er vi nået til finalen på årets tour. Dermed er vi også kommet til ugen, hvor man får at vide om Colin Montgomerie vinder sin 8. European Order of Merit.

Banen :
Der spilles på den legendariske Club de Golf Valderrama i Sydspanien. Banen er en par-71 på 6.356 meter. Selvom den ikke er særlig lang, er den blandt de sværeste på touren. For tit blæser det ind fra Middelhavet, og så bliver det en meget svær bane. Den er altid velholdt, og skulle efter sigende være i super stand.

Sværhedsgraden kan også ses på vinderscoren de seneste par år. I 2003 vandt Frederik Jacobson i -12, og sidste år vandt Ian Poulter efter omspil. Begge spillere endte i -7.

Feltet :
For at være med i denne turnering skal man være blandt de 60 bedste på pengelisten, eller have vundet turneringen året før. Det er derfor et topfelt, som man får at se i denne uge. De eneste som er kvalificeret, men ikke er med er Retief Goosen og Adam Scott, som begge har meldt fra, da de spiller i U.S.A. Ernie Els er stadig ikke kommet sig over sin operation, og slutteligt meldte Thomas Bjørn så også fra igår.

Danskere :
Feltet tæller 3 danskere. Thomas Bjørn var kvalificeret, men har meldt fra, da han stadig skal komme sig over sin sygdom. Anders Hansen havde to 3. pladser, men missede så cuttet i sidste uge. Søren Hansen lå længe med helt fremme i sidste uge, men røg tilbage i feltet via en skidt finalerunde. Slutteligt er også Søren Kjeldsen med.

Favoritter :
Normalt er der en lille gruppe spillere, som man kan betegne som favoritter. Men det er svært i denne uge, da feltet er så stærkt som det er. Der er nemlig meget presitge i at vinde Volvo Masters, og derfor kommer de fleste i god form, da de har trænet godt op til denne turnering.

------------------------------------------------------------------------

Chrysler Championship (PGA Tour)

Sæsonen nærmer sig sin afslutning på PGA Touren. Udover denne uges turnering, er der en turnering i næste uge, inden de 30 bedste på pengelisten mødes til Tour Championship 10-13/11.

Banen :
Denne uges turnering spilles i Tampa i Florida. Det er Westin Innisbrook - Copperhead som ligger bane til turneringen, som spilles for 5. gang. Selvom turneringen er ung, er den meget populær. Dels på grund af banens standard, men også fordi den ligger tæt på Tour Championship. Det er en par-71 på 7.295, og der er to ting, som er vigtige i denne uge, nemlig længde og præcision. De spillere som kan slå langt og lige, har en fordel på denne bane.

Det er en bane som man kan gå lave runder på, hvis man har styr på sin længde og præcision. I 2003 vandt Retief Goosen i -12, og sidste år vandt Vijay Singh i -18.

Feltet :
Som sagt er det en populær spiller blandt spillerne, og derfor kan man også igen i år præsentere et flot felt. Vijay Singh vandt turneringen sidste år, og han er tilbage for at forsvare titlen. Retief Goosen og Adam Scott er også med. De har begge valgt Volvo Masters fra, for at kunne spille i U.S.A. i denne uge. Derudover rummer feltet adskellige fra top-30 på pengelisten.

Favoritter :
Selvom Vijay Singh missede cuttet i sidste uge, så kender han denne bane godt og har vundet her tidligere. Så han er blandt favoritterne. Det samme er Adam Scott, Retief Goosen, David Toms og Davis Love III. Slutteligt vil jeg også fremhæve en spiller som Charles Howell III, som på det seneste har ramt topformen, og som har top-10 placeringer i de seneste par uger. 

http://www.betxpert.com/eksper…

Tilføj kommentar