Så er jeg endelig tilbage fra skiferie og har fået adgang igen til internet. Det er ganske vist på arbejdet, men da min praktikplads her er ulønnet, og jeg har mit eget kontor, holder de ikke så meget opsyn med mig. Når det er sagt, vil det dog stadigvæk sætte en dæmper på mængden og fyldigheden af analyserne fremover, men jeg sætter ikke noget ud, som jeg ikke kan stå 100% inde for.
I denne uge er der virkelig lagt i kedlerne til en spændende turnering på PGA Touren. Tiger Woods skal forsøge at tangere en 73 år gammel rekord, sat af Gene Sarazen, ved at vinde samme turnering for fjerde år i træk. Samtidigt er det første gang i 2003 sæsonen, at verdens nummer 1 og 2 skal op mod hinanden i en slagspilsturnering - en længe ventet duel.
Els har været eminent kørende i år og har vundet 4 ud af de 6 internationale slagspils-turneringer, han har stillet op i, samt blevet nr. 2 i de to andre. Endvidere satte han tidligere på sæsonen en rekord for pga touren med sine 31 under par i Mercedes Open på Hawaii - ikke helt dårligt, må man sige! Han har fået en hel del mere længde og stabilitet ind i sit spil, og hvis han skal true Tiger, så er det nu, angrebet skal sættes ind, fornemmer man.
Tiger derimod er vendt stærkt tilbage efter sin knæoperation. 2 ud af 3 mulige sejre og en 5.plads taler vist for sig selv, og manden virker skarp. Denne uge kommer han under et enormt pres, hvilket han dog har håndteret ganske fint før i tiden.
Det er svært at spå om, hvorvidt han kan klare det igen, men jeg tror lidt på, at der kommer en tredje mand ind og snupper kødbenet for næsen af de to store "dogs" så at sige. Det kunne f.eks. være en Vijay Singh, som jeg har lidt fidus til i denne uge eller måske en Toms, Furyk, Love III kunne overraske. Det bliver i al fald spændende at se, og så må man jo bare håbe, at den netop indledte krig ikke snupper alt for meget af fokussen.
vel mødt til flere analyser fra min side igen, Martin

vel mødt til flere analyser fra min side igen,
Martin
http://www.BetXpert.com.dk/eks…