18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Galatasaray-Helsingborg: kommentar

Lad mig slå fast med det samme, at jeg heller ikke ser voldsom værdi i Galatasaray sejr, men jeg er uenig i analysen på flere punkter.

Helsingborg har for mig at se været utroligt svingende i denne sæson, mens Galatasaray har fået en flot start på sæsonen i den tyrkiske liga. Det ser ud til, at holdet er meget velkørende i forhold til sidste år, hvor Gala havde en miserabel sæson. Gala har da også forstærket sig på væsentlige pladser med bla. indkøbene af stærke Linderoth (FCK) og kreatøren Lincoln (Schalke).

Ydermere er skadessituationen altså ikke så voldsom i Gala. Det er rigtigt at Linderoth og Lincoln var ude i en kort periode, men de er altså med igen, mens højrebacken Sabri også er med igen efter en skade. Ayhan Akman, Özgürcan Özcan og Okan Buruk er dog skadede, men ingen af dem er uundværlige.

http://www.galatasaray.org/eng…

Umiddelbart kan jeg heller ikke se nogen grund til, at Gala skulle spare spillere her, da de tabte deres første kamp ude til Bordeaux (hvor de bla. manglede Lincoln og Sabri) og derfor skal vinde her for at komme med igen. Det kan godt være, at Gala har 5 afgørende kampe i ligaen, men det er da værd at bemærke, at de i weekenden hjemme tager imod kriseramte Genclerbirgli, som ukarakteristisk for dem kun har vundet 2 kampe i sæsonen. Efter denne kamp er der som bekendt landskampspause og dermed lang tid til den næste ligakamp.

Endvidere er det værd at bemærke, at Gala har spillet for tomme tribuner i de 5 første kampe i ligaen grundet en karantæne fra forbundet. Derfor vil der til kampen mod Helsingborg være en massiv og stor støtte fra det fanatiske publikum, som kun har fået lov til at overvære 5-1 afklapsningen af Sion i 1.runde af UEFA Cuppen i denne sæson. Denne støtte fra tilskuerne skal bestemt ikke undervurderes, da det kan være et sandt helvede at spille der.

Helsingborg har 2 skader til Gustaf Anderson (langtidskadet) og Martin Kolar. Ingen svækkelse.

Helsingborgs trup kan ses her:

http://www.hif.se/Arkiv/news/n…

De mest kendte navne i truppen i Danmark er Erik Wahlstedt, Andreas Jakobson og Marcus Lantz, der alle tidligere har slået deres folder i Superligaen. Den altoverskyggende stjerne er dog naturligvis den levende legende Henrik "Henke" Larsson.

Helsingborg har ikke for vane at deltage i de europæiske turneringer. Man skal faktisk tilbage til sæsonen 2001/2002 for at finde deres seneste europæiske deltagelse (også i UEFA Cuppen). Det er derfor småt med folk, der har stor rutine fra de lidt mere specielle europæiske kampe. Her kan de dog trække på Henke, som har stor erfaring fra hans mange år i Celtic og Barca.

Den manglende europæiske erfaring og det store tryk, som Gala formentlig vil ligge på Helsingborg fra start, er da også det der bekymrer Helsingborg træner Stuart Baxter mest.

Helsingborgs resultater på udebane i UEFAen hidtil:

2007-08-02 (Kval.runde 1)
Trans Narva (EST) - Helsingborg (SWE) 0 - 3

2007-08-16 (Kval.runde 2)
Drogheda United (IRL) - Helsingborg (SWE) 1 - 1

2007-09-20 (Runde 1 i UEFA Cup)
Heerenveen (NED) - Helsingborg (SWE) 5 - 3

Ikke voldsom imponerende resultater. Helsingborg formåede at vinde over sekunda holdet Trans Narva, mens det kun blev til uafgjort mod upåagtede Drogheda og et nederlag til Heerenveen, som på daværende tidspunkt var inde i en dårlig periode.

Alt i alt synes jeg ikke, at meget peger i retning af en succesoplevelse for Helsingborg.
Denne tråd er relateret til Galatasaray - Helsingborg

2 Kommentar

Tilføj kommentar