18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Futsal-EM: Semifinaler

Italien-Rusland
Italienerne vandt den afsluttende puljekamp over verdensmestrene fra Spanien med 3-1 - og gik dermed i semifinalen med maksimumpoint efter 3 sejre. Italien har været slutrundens klart bedst spillende mandskab indtil videre. Oven i købet risikerer russerne at måtte undvære deres topscorer, Shayakhmetev. Han måtte melde forfald med en tåskade lige før sidste puljekamp mod Ukraine, som dermed havde noget lettere spil og derfor vandt 2-1.
Italien er med andre ord storfavoritter, men der er næppe værdi i odds 1,26 (Betandwin) for italiensk sejr.
Lidt mere interessant er oddset for under 6,5 mål: 1,7. Russerne har haft et godt forsvar og kun ladet henholdsvis 3, 1 og 2 mål gå ind. Deres angreb var godt mod Holland og Tjekkiet: 5 og 4 mål, men uden Shayakhmetev vil det igen være klart svækket. Italien har haft en sprudlende EM-offensiv (i modsætning til VM sidste år, hvor de trods en finaleplads ofte havde svært ved at putte bolden i nettet). Kun Spanien har holdt italienerne nede på 3 mål, i de første 2 kampe scorede de 8 og 5. Men mod en stærk russisk defensiv bliver det nok lidt sværere. Jeg forudser en 3-1-sejr til Italien.
Chancevurderinger: hj/uafgj./ude og over/under (v. 6,5 mål):
75-15-10
40-60
OBS. Hold øje med Eurosport og fx www.uefa.com for sidste nyt om skader.


Spanien-Ukraine
Verdensmestrene fra Spanien tabte den afsluttende puljekamp til Italien med 1-3, men jeg har på fornemmelsen, at spanierne ikke spillede sig ud; de var allerede videre og gemmer nok det bedste til finalen, hvor de sandsynligvis støder ind i italienerne igen (Spanien tabte også til Italien under VMs indledende runder - men tog revanche i finalen). Så vidt jeg kan bedømme, sparede spanierne også nogle spillere.
Ukraine - sølvvindere fra sidste EM - vandt den sidste kamp mod Rusland med 2-1 og gik dermed videre sammen med russerne, eftersom Tjekkiet samtidig tabte til Holland. Med til historien om sejren over Rusland hører dog, at den store nabo manglede sin topscorer.
Ukraine indledte slutrunden med at tabe til Tjekkiet med 2-1 og vandt derefter sikkert 4-1 over Holland. Senest kom sejren over Rusland, og man har altså spillet sig op. Jeg fornemmer dog, at defensiven er til at tale med, og ukrainerne har flere gange måttet love for Popov i målet. Spanierne er fremragende og vil få afsluttet så mange gange, at bolden før eller siden vil gå ind bag den gode ukrainske målmand. Sandsynligvis flere gange end Ukraine får nettet i den anden ende, selv om den spanske defensiv ikke har virket optimalt.
Det ligner en sikker sejr til Spanien, men oddset er noget (for) lavt: 1,3 hos Betandwin, der også har et handicapspil: 2,2 hvis Spanien vinder med mere end 2. Hmm, en Spanien-sejr på 3 overskydende... Det ville være første gang i denne slutrunde, i givet fald.
Chancevurderinger: hj/uafgj./ude og over/under (v. 6,5 mål):
70-18-12
50-50
OBS. Hold øje med Eurosport og fx www.uefa.com for sidste nyt om skader.

Tilføj kommentar